Rasmus Varnich Blumensaat: Samtidigt, andetsteds

          [I: Gestaltloven]
 
Samtidigt andetsteds
forsvinder en ung mand ud af døren
med sin kone og siamesiske tvillinger
som efterladenskaber
samt et sivende gaskomfur
der om et halvt døgns tid
blæser facaden ud af opgangen
fordi naboens søn kommer
til at ramme kontakten
med sin sovende arm
flækker knoglen på langs
mod trægulvet
så knasterne lirker sig ud
i et crescencdo af
spinnende tallerkener
der slår sig skarpt til ro
mens beboerne vågner
til hvad de tror er tiden
Imidlertid folder det
skræddersyede jakkesæt
sig med det samme
sammen i en bunke på trappen
så propperne i ørerne udligner sig selv
sikringerne springer
i deres fejlstrømsrelæ
og bobleplasten brister
under fingeraftryk
fordi naturen mest af alt
afskyr et vakuum
 
 
 
          [II: Maginotligningen]
 
Samtidig andetsteds
falder en nøgen mand ud af
disen over en skyttegrav
og spiddes siden
i siden af en bajonet
surret interimistisk fast
af en ung værnepligtig
der intet har at gøre her
nær ingenmandslandets
giftgule sennepsmarker
hvor intet vil kunne vokse
i syv generationer
måske udover striden i sig selv
og så selvfølgelig floret af jord
der rejser sig under sporlysene
fra geværreden
hvori fremtiden allerede
ruger neurotisk
over sit arvæv
som en plan der klækkes
bag mandens febervarme pande
skønt han ikke længere
kan kaldes den samme
som han synker sammen
mod geværet
en telegraftrops trebenede taburet
der nægter at vælte
videre end vinklen
af et halvt udfoldet flag
 
 
 
          [III:Stendhals syndrom]
 
Samtidigt andetsteds
falder en ældre mand om
på Piazza Santa Trinita med
en blodfontæne fra næseboret
så folk må gå ud fra
han er snublet i sin trenchcoat
og går udenom
af samme grund
opdager de først for sent
at visse kar
ikke kan stoppe af sig selv
så kvinderne springer
kalveknæede
op på café-stolene
for at undgå pølens
besættelse af pladsens
absolutte territorie
og et behjælpsomt barn
bakker tøvende væk
med mandens skævvredne brillestel
mellem sine fingre
fordi frakkeforet ser sit snit
til at blafre op
og vise samtiden
et laset landkort
perforeret af røde kors
en særlig europæisk skæbne

Vis / skriv kommentar (1)
Kommentér

1 Kommentarer.

  1. Hvis nogen spurgte mig: “Hvem ville du nævne som vores tids bedste digter?” så vil jeg svare “Rasmus Varnich Blumensaat”

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>