Jonas Kamban: To tekster

Når et karneval smelter
og negle flækker over et eksil af roser
når koldblodet suser
og vikler gaze om et kys
så plejer jeg
at lade mig sluge op
af dybet så jeg kan se
skyggerne af feberaber
kravle henover byens tage
høre døgnfluerne skrige FUCK DIG
og mærke marihuanaen gøre mig svimmel
som en karavane af spildt mælk
som en svane der spiser mit hjerte
den eneste muskel med fire porte
ind til evigheden
 
 
 
Nu hvor sommeren er en hugorm
kaffen er stærk
og dagen mystisk
og iagttagerens private installationer smelter
nedover
de hjemløse
de fortabte og de forelskede
ankommer et brev fra en blind
der så dig
som en glødenål
sitre i regnen

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>