Andreas Straarup: Zoom

I nat har jeg kredset om en hel galakse –
har overfløjet og er vendt tilbage
til en af disse kantede planeter
hvor slægtninge valfarter;
hvisler og bugter sig
til spredte kilder af
blod og vand for
at drikke og dræne
alle oaser under den
høje og tunge himmel
der hvælver sig som øjenlåg
eller åbner sig mod det ydre rum
som til forveksling ligner et menneske.
 
 
 

Vis / skriv kommentar (2)
Kommentér

2 Kommentarer.

  1. Tusind tak for endnu et af disse digte, der som titlen lover indgyder en følelse af at have bevæget sig på tværs af forskellige lag af virkelighed, forskellige perspektiver og forskellige størrelsesordner. Alting i alting og det hele hele tiden – Inger Christensen skriver som den måske dygtigste dansker sådanne digte, f.eks. det tidlige “Forgængelighed” i LYS og det senere “PROLOGOS” i DET. Skriv løs Andreas, det har verden brug for!!

  2. Form og indhold i digtet giver mig et stærkt, sikkert ikke tiltænkt, star trek-feel. Teksten er et rumskib der flyver gennem en galakse af referencer den ikke refererer til.

    Min hjerne kæmper dog for at vikle sig om, hvordan det ydre rum ligner et menneske. Det står lidt i teksten, og så alligevel ikke.

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>