Christian de Groot-Poulsen: To digte

Puppe

Hver gang jeg kigger ud af ruden
ændrer hun formen på skyerne
til de venner hun tog ned i sin lomme

væggene på mit værelse
har hun gjort til talebobler
hvor vores samtaler
spytter i munden på hinanden

selv døren er blevet en gravsten
hvor hun har skrevet mit navn

alligevel ligger jeg trygt i min puppe
og kradser indersiden itu.
 
 
 
 
 
 
 
Under Isen

På søens bund snorker en fugl
talebobler mod bredden
i en af dem ligger hun
med melodier i stedet for hår
hver gang jeg skærer i isen
flytter boblen sig væk.
 
 
 

Vis / skriv kommentar (26)
Kommentér

26 Kommentarer.

  1. kan virkelig godt lide det her. føler der er en detached melankoli på en måde. føler jeg relaterer meget direkte og tænker ‘ja, sweet’ meget mens jeg læser det

  2. Christian de Groot-Poulsen

    Det er virkelig rart at opleve, at andre kan relatere til, hvad digtene handler om. Det betyder, at jeg ikke kun skriver om, hvordan jeg af og til af det, men at det samtidig bliver til noget almen menneskeligt, hvilket er pointen. Jeg tror, at det poetiske sprog er med til at ophøje nogle “private problematikker” til noget højere, som andre så kan få noget ud af. Men det kræver selvfølgelig et godt sprogbrug, at digtet er udgjort af en god poesi. Jeg regner med, efter at have læst din kommentar, at du mener, at sprogbruget (måden digtet er skrevet på) er med til at udtrykke grundstemningen, og at du gennem de poetiske udsagn kan få noget ud af digtene.

  3. Christian de Groot-Poulsen

    Jeg mener, at hvis nogen skriver: “Jeg har det dårligt og spiser flødeskumskager”, så sidder jeg ikke tilbage, som læser, med en god følelse. Det, eksempelet, er ikke en god måde, rent poetisk, at udtrykke sådan en følelse. For mig er det at skrive digte en måde at kombinere udtryk (at skrive, at en fugl snorker talebobler er lidt syret, men samtidig er det ekstremt udtryksfuldt) med følelser en perfekt måde at komme af med følelser på samtidig med at skabe et eller andet æstetisk. For mig er poesi noget æstetisk. Det skal være flot, fornemt, ophøjet på et eller andet plan. Det nytter ikke noget at skrive noget trivielt. Det skal være skønt og smukt på en måde. Ligesom en pige (eller en fyr, hvis man er en pige, eller er en fyr for den sags skyld). Det skal være kønt at kigge på, læse, snuse til, føle på, lytte til. På den måde kan man sige, at jeg er lidt af en æstetiker. Hvis folk ikke skriver smukt, så får jeg ikke noget ud af det. Derfor siger jeg også fra overfor en del af den “nymodens poesi”, hvor der mere er fokus på formen (jeg var f.eks. til Hvedekornoplæsning for et år siden, hvor der var en, der reciterede lyden af suppe, der koger, og det sagde mig absolut ingenting). Alligevel er der en del “form” på mine digte. Her kan man jo bare læse, hvad jeg har bidraget med og finde ud af, hvad jeg mener med det. Hvordan man med et poetisk sprogbrug kan udtrykke sig på en kreativ og flot måde. Men jeg er selvfølgelig interesseret i at vide, hvordan andre forholder sig til, hvad jeg kalder for “smukt og æstetisk”. For hvad er smukt og æstetisk nu om stunder? Og kan man udtrykke de samme konflikter, der findes i de digte, jeg har bidraget med, på en anden og mere spændende måde? … Det synes jeg, selvfølgelig, ikke. Men jeg elsker at høre andres synspunkter! Findes der en anden måde at skrive digte på, der beskriver det samme, som jeg udtrykker med mine to digte? Kom med dit forslag!

  4. Mit umiddelbare indtryk er meget rent. Alligevel er der dog mange eksperimenterende billeder ; snorkende fugle på bunden af søen, og den slags. Begge handler om at være lukket inde i noget; om det er hendes ord, eller om det er is. Jeg ved det ikke, min kritik eksisterer ikke, det er som om du har malet et billede. Et billede af længsel. Dog irriterer sætningsopsætningen mig lidt.
    “Med melodier i stedet for hår” ramte mig i maven. Ok OK, jeg er dårlig til kritik lige nu. Men det er smukt som helhed, at du har ladet et budskab gå så forskelligt i gennem to digte, der alligevel komplimenterer hinanden.
    Jeg kan godt lide at det er blevet så skarpt, Hr. Christian. Der sker virkeligt ting og sager i den måde du beskærer sætninger på.
    Desuden så pas på det ikke bliver for kryptisk, for der skal også være plads til ordene.
    Dit digt gjorde mig ret stille og glad. 🙂 Kram

  5. Patrick S. E. Barsøe

    De Groot, mein herr, det er poesi efter mit hjerte. Jeg vil ærligt indrømme, at jeg var bange for noget alt for konstrueret, da du sendte mig herind, men mine bange anelser har fået røde kinder.

    I “Puppe” er indholdet meget enkelt, det er jordbundet (selv titlen skriger af det enkelte), og det fungerer i min verden bedst, når poesi folder sig ud således. Du skriver bedst, når du presser dit (billed)sprog ned til det ukomplicerede, det man let kan relatere til. Derfor fungerer ‘Puppe’ så godt som det gør – og de sidste fire linjer ville jeg såmænd hjertens gerne havde været far til.

    Jeg ved ikke, om dette er reelt kritik, men for mig har digtet konturer af problemer, når det støder ind i linjerne “væggene på mit værelse … spytter hinanden i munden”. Jeg kan ikke lide det. Det fungerer ikke i mine øjne, og det fungerer ikke i mine øjne, fordi det netop (i mine øjne, gentagelser ftw) fordi, at det netop bli’r for konstrueret. Det er ikke enkelt mere, det begynder at kaste sig ud i nogle billeder, jeg har meget svært ved at relatere til, og jeg får ikke specielt meget ud af dem ved min genlæsning. Dette er selvfølgeligt et synspunkt, der er stærkt farvet af mit syn på velfungerende og ikkevelfungerende poesi. Du kan skabe så helt igennem smukke sætninger, Christian, og jeg er som sagt rigtigt glad for dit digt – ligeså bilder jeg mig ikke ind, at jeg har evnerne eller overblikket til at irettesætte dig; derfor lader jeg vær. Jeg føler digtets svaghed dér, hvor sætningskonstruktionerne bliver for lange kombineret med at billedsproget bliver for diset.

    Oven på det vil jeg fortælle dig, at de to sidste linjer indskød mig med genkendelighedens gysen – hvilket i det univers, der kaldes poesi, er en dyd. Tak for det, Herr.

  6. Christian de Groot-Poulsen

    @Anne Katrine, jeg kan godt lide, at du har fanget det med “eksperimenterende billeder”, og at have “malet et billede”. Jeg gad gerne vide noget mere om, hvad du synes om sætningsopsætningen, da jeg ikke helt, hvad du mener i sådan en sammenhæng.

    Og jeg vil fremover forsøge ikke at være for kryptisk. Digte skal helst være åbne, men alligevel have en frakke af mystik omkring sig. En mystik, som kun en læser kan afklæde digtet og se det nøgen – for deres øjne. Faktisk er det en anelse erotisk at læse et digt. Man skaber selv den nøgenhed, den viser, og man føler selv en vis glæde over at se det bart, fordi man selv har gjort det bart og klart.

  7. Christian de Groot-Poulsen

    Dog forholder det sig ikke sådan, at de to digte, jeg har bidraget med, er særlig kryptiske. Jeg mener nok hellere, at “det klare” er noget, jeg vil arbejde videre med, da jeg sommetider godt kan skrive mig op i en krog, som andre kan få ondt i nakken af at kigge på. Og sådan skal det ikke være. Det skal være let og fedt at læse digte. Alligevel vokser digtene som et spindelvæv inde i hovedet på en, og man har brug for at klippe det til i ny og næ. Sådan har jeg det hvert fald med mine yndlingsdigte.

  8. Tinne Stubbe Østergaard

    Begge digte bæres af den gennemgående tone – der netop er andet og mere end en personlig stemme, fordi den dermed ikke er privat. Tonen giver en stemning, et rum, som sprogblomsterne kan udfolde sig i.

    Poesi er sjælens sprog.

    Jeg er derfor ikke enig i, at poesien skal være smuk, for at være æstetisk. Sjælen oplever ikke sanser, følelser, sindet og visdommen som adskilte dimensioner, men længes netop efter det udvidede værensrum, hvor dimensioner meningsfuldt smelter sammen og viser sig i deres mangedimensionalitet – som vor væren i nuet jo i virkeligheden gør. Skelneevne, logik og evnen til at træffe (de rette) valg er også livsnødvendige, men for sjælen kan det opleves som en urimelig skæren i livsfylden. Når sjælen oplever intens væren er den oftest hinsides det almindelige sprogs sætningsopbygning, grammatik og orddannelser – hvis sjælen leger med ord, kan den lide at de strømmer, lyser som begrebsstjerner i nye konstellationer og sjælen danner med fryd nye ord, nye metaforer, nye sammenhænge, men kun fordi de er nødvendige, ikke for konstruktionens skyld.

    Der var engang en udmærket hjemmeside for poesi, nemlig http://www.digte.dk (lukket), der druknende i sin succes – over 5000 publicerede deres digte, og man kunne både kommentere og diskutere. Det kunne være rart med et sådant forum igen. Et forum, for poeter, med noget på hjerte, og ikke bare et eller andet håb om at blive ‘opdaget’, ‘kendt’ eller ‘berømt’. Snarere: Hvordan har sjælen det idag?

    • ‘There’s no beat generation. Just a bunch of guys trying to get published.’ – Ginsberg

      Tinne @ Selvom jeg giver dig helt ret i, at poesien ikke skal være smuk for at være æstetisk, så synes jeg sjælen er et skørt ord. Man skal passe på ikke at gøre det for helligt. Poesi er mere end sjælens sprog. Poesi er også hvad vores krop giver udtryk for, hvad verden er, hvad sproget kan. Og det er også at andre læser det.

      Christian @ Jeg synes det er nogle fine digte, de er stemningsfyldte, skaber nogle bløde, men anderledes billeder og balancere fint på grænsen mellem det konkrete og det abstrakte.
      Jeg savner dog lidt eksplosivitet, en holdning, noget dynamik, noget der ryster min grundvold og giver mine vante forestillinger et ordentligt spark. Og jeg savner det mest, fordi jeg tror det vil bryde godt med den melankolske ramme.

      • Christian de Groot-Poulsen

        Noa @ Jeg har skam også skrevet nogle andre slags digte, så disse er ikke et ensidigt udtryk for den måde, jeg skriver på. Det var, hvad der kom gennem nåleøjet denne omgang. Jeg ville dog elske at få respons på nogle andre ting, jeg har lavet. Hvordan man f.eks. kan gøre, at et langt digt fungerer mm. Disse to digte fungerer temmelig fint, så man kan ikke rigtig sige, at det går ekstremt galt bestemte steder i digtene. Men sommetider har man bare brug for at finde ud af, hvordan man kan gøre nogle ting bedre.

        Men Slagtryk er mest et sted, hvor man kan vise, hvad der er vellykket, og på den måde kan man ikke “få hjælp til” at komme videre med nogle bestemte måder at skrive på. De øvrige 15 digte, jeg har sendt ind til Slagtryk, sidder jeg med her uden at vide, hvad jeg kan gøre anderledes. Hvis de da ikke virker nu, men kunne blive bedre.

        Over and out

  9. “Angst essen Seele auf”

    – Rainer Werner Fassbinder

    ‎”Og selvfølgelig har redaktionen bag slagtryk en idé om hvad der er godt og skidt, men der er væsentligt forskel på idé og formel. Jeg ser klare fordele i den måde Bukdahl giver personlig kritik på alt det indsendte, det giver bidragsyderen noget at forholde sig til, men det vidner også om en mere dogmatisk tilgang til poesien. At Slagtryk udvælger tekster uden yderligere forklaring, ser jeg som en måde at undgå at skole forfattere i hvem de kan ligne og hvordan de kunne lyde – altså, at give en specifik formel for god litteratur.”

    – Noa K. Hansen

    “Kunsten skal ingenting, den har lov til alt.”

    – Ernst Fischer

  10. Christian de Groot-Poulsen

    @Tinne

    Jeg er glad for, at du har en positiv opfattelse af mit bidrag.

    Din beskrivelse af sjælens forhold til poesien, synes jeg, er meget rammende for, hvordan det er, at jeg ønsker at skrive. Der skal helst være et eller andet metafysisk element i poesien, der får digtet til at løfte sig og blive et æstetisk udsagn for en oplevelse, følelse, tanke mm..

    Jeg må lige citerer dig:

    “Når sjælen oplever intens væren er den oftest hinsides det almindelige sprogs sætningsopbygning, grammatik og orddannelser”

    Det er ofte digte skrevet på denne måde, der kan sige en ufatteligt meget, men uden at man efterfølgende helt kan beskrive, hvad digtet helt specifikt rører ved en. Man er nærmest bare nødsaget til at læse det op foran andre for at kunne dele sin oplevelse.

    Jeg tror, at den nymodens poesi ikke har denne “sjæletankegang” med sig i bagagen. Eller det metafysiske element. Jeg synes hvert fald selv, at der sker et opbrud med det metafysiske og “sjælens poesi” i disse tider, og at man er ved at bevæge sig hen mod en helt andet, der ikke har de samme “sjælelige” kvaliteter som de mere traditionelle digte. Spørgsmålet er dog ikke, hvilken slags poesi, der er den bedste, det er altid en subjektiv smagssag, men det er nok snarere, om den mere traditionelle poesi (eller den ikke-nymodens) ikke er en anelse fortrængt. Jeg mener ikke selv, at de digte, jeg efterlyser, kan komme gennem Hvedekorns nåleøje, da Lars Bukdahl har en anden opfattelse af, hvad god poesi er. Og det er en skam.

    Jeg var selv medlem af digte.dk fra 2005 til det lukkede, så jeg kender det skam udmærket. Der er kommet nogle nye sider: digtedk.com og digtenu.dk .. Det er lidt pudsigt, at man ikke har samlet disse to sider til en. Lige nu er feltet ret splittet, og der er ikke vildt mange medlemmer af de to hjemmesider.

    Tak for din kommentar!

  11. Dejligt med et stigende antal kommentarer på Slagtryk. Jeg håber man vil tillade mig en kritisk en af slagsen.

    Jeg bryder mig kort sagt ikke om de her tekster; de smager af teenage-break-up og trivialnihilisme. Under brugen af ‘talebobler’ og samtaler der ’spytter i munden på hinanden’ gemmer sig en kliché der forstærkes i de sidste linier af “Puppe,” en kliché der tager udgangspunkt i forlængst døde billeder på social fremmedgørelse: Indelukkethed (de sidste linier samt “væggene på mit værelse”) og det kunstige i menneskelige relationer (illustreret på så konkret og idiomatisk vis i “talebobler” at det, for mig, næsten ikke er til at holde ud).

    Taleboblerne gentages i “Under Isen,” og det samme gør klichéerne, denne gang med det næsten, NÆSTEN, sjove spil på bobler og “under isen,” hvor der givetvis er vand. De spyttende samtaler er her bare skiftet ud med is som symbol på social “kølighed.” Digtet slutter med endnu et alt for familiært billede, hvor jeget først ’skærer i isen’, men skuffet må se digtets tredjeperson tage afstand til ham. Det eneste overraskende i de vers er at forfatteren ikke også lige skrev noget med en “kold skulder.”

  12. Christian de Groot-Poulsen

    Johan @ Superfed kommentar! Du hiver fat i digtenes emner og begrunder dine holdninger med din smag og ved at kigge på de enkelte linjer. Det er virkelig noget, jeg har savnet. Om man tolker digtene som noget, der handler om kærlighed, er op til den enkelte. Jeg selv har skrevet dem ud fra et andet udgangspunkt og (hvert fald det sidste Under Isen) handler i mine øjne om noget ganske andet end et mislykket parforhold. Når man skriver digte, så har man nogle klare ideer med, hvad det er, man ønsker at udtrykke og hvordan. Derfor er det ekstremt berigende at se en helt anden analyse af digtenes tematik og sprogstil. Det river mig ud af min boble. Dog bryder jeg mig selv ret godt om de to digte, og jeg synes, at sproget og emnet fungerer ganske fint. Jeg ved ikke helt, om jeg selv kan se de klicheer, du peger på. Det er nærmest noget, der ikke helt står i linjerne, som du ikke synes fungerer optimalt. F.eks. står der ikke “kold skulder” i det sidste digt.

  13. @christian og alle. jeg tænker at det med kommentarerne er/kan være farligt. føler ikke nogen af de ting du antog udfra min første kommentar er noget jeg kan stå inde for, og jeg kan li’ digtene mindre nu via snak om æstetik og almenhed osv. via min egen ‘personlige smag’. men altså fint at man får snakket om nogle ting, men på en måde ’synd for’ digtene. er forvirret omkring hvad jeg synes om det dialogiske mht kommentarer (er den ikke allerede mellem læser/tekst) nå og det har jeg så skrevet i en kommentar hvilket også er forvirrende

    • Caspar:

      Idéen om kommentarer er helt sikkert farligt, jeg ved heller ikke om jeg er fan eller ej, men så længe bidragsyderen lægger op til at der skal debatteres, så synes jeg man må forholde sig til teksterne udfra det. Jeg kan se fx at man ikke kan kommentere på Bror’s tekster, det kunne være ret interessant, hvis man selv kunne vælge om der skulle kommenteres eller ej.
      Det kan ødelægge meget, men det kan også åbne op for, hvad jeg synes er en ret lukket debat i dk, omkring hvad ‘god poesi’ er. Der er en tendens til at vi hellere vil placere folk i kasser og snakke om muligheder, positioner og medie, istedet for egentlig at have fokus på det, det hele handler om. Man behøver ikke sige, at det og det er rigtig og forkert og dem og dem skal man minde mere om, men man kan godt sige noget om form og indhold, narrativ lyrisk vinkel, sproglige eksplosioner eller klichéer, uden at man dræber teksten. Det handler vel om at tilvænne sig, at der også skal være en debat om poesi.

  14. Hej. Er det ikke lidt som om, at debatten om poesi fylder mere tekst end poesien selv, mens det med musik er omvendt; musikken er overalt og eksisterer i en masse små nicher rundt omkring, hvor det er en selvfølge at nogen kan lide noget, som andre hader. Er der musik man ikke kan lide, lader man bare være med at høre den, og det er egentlig nok at sige; nej, jeg kan ikke lide Radiohead – det er et udsagn ingen kan anfægte. Jeg ville aldrig ønske at ændre noget i de her digte, for de tilhører ikke mig så længe, jeg ikke bryder mig om dem. (hvilket jeg dog tilfældigvis gør). Det kan selvfølgelig være dejligt med et godt råd, men synes måske “debatten” om hvorvidt noget er godt eller ej er lidt mærkelig; det bliver jo aldrig en debat men kun en række tilkendegivelser. Kh Ingrid.

    • Jeg ser nu også masser af diskussion om, hvad der er god eller dårlig musik. Jeg tror om muligt at musiknørder kan hidse sig endnu mere op over hvilke bands der er bedst, end poesinørder kan over, hvilke forfattere der er gode eller dårlige. Men jeg kan godt se din pointe omkring ændringsforslag – jeg ser ikke en masse tekst rundt omkring om, at hvis denne sang bare havde et lidt andet beat eller blev sunget lidt mere sådan her-agtigt, ville den være bedre. Og hvorfor retter man så frivolt i digte, men ikke i sange?

      Er det mon fordi mange opfatter Slagtryk som en platform for spirende forfattere, der stadig har brug for hjælp til at finpudse teksterne? For mit vedkommende tror jeg at det er et levn fra digte.dk – den måde jeg har lært at kommentere digte på er i form af ændringsforslag og rettelser, fordi digte.dk lagde op til samarbejde om finpudsning af forfattertalenter (og det var det, jeg brugte siden til). Måske jeg har brug for et skift i min holdning til teksterne på Slagtryk – et skift til at se dem som noget allerede publiceret, der ikke står til ændring, men kun kan diskuteres som eksempel på poesi?

      På den anden side – det er så fristende at se teksterne som retbare, for så har jeg simpelthen mere at sige om flere af dem. Og når først jeg er begyndt at kommentere, forholder jeg mig automatisk mere indgående til dem, end jeg ellers havde gjort. Nogle gange virker det som om jeg ikke læser en tekst ordentligt, før jeg piller den fra hinanden for at kritisere den.

  15. Robert Henningsson

    Hej, Ingrid, megen musik er jo netop skabt på baggrund af, som variation over, reaktion på eller kommentar til anden musik.

  16. Se, nu læste jeg f.eks. teksterne ovenfor i stedet for at skimme over dem uden at se, som jeg gjorde første gang. ‘På søens bund snorkler en fugl’, læste jeg det som. Der er noget særligt over digte med usynlige bogstaver, der lægger et andet digt af mine forventninger hen over det første.

  17. jeg synes da ikke man kan gå til teksterne her/andre steder som andet end ‘allerede færdige’, altså hvis man skal diskutere ‘noget om teksterne’. alt det der ‘godt/dårligt’ synes jeg altid bliver så dogmatisk, ift. fx. udsagn som ’sweet’ eller ‘ligegyldigt’ ved det ikke. jeg synes ingrid har en god pointe også mht. det med musikken (måske hænger det sammen med at musikken finder sted i et mere alsidigt ‘miljø(er’ og at det er mere kompliceret ‘at rette’. men ja remixet findes. men det er sku da også arrogant og mixe noget for udelukkende at sige ‘det kan jeg gøre bedre sådan og sådan’.

    hvis målet er en diskussion om teksterne kan det være ok med kommentarfelt, men som nu kunne man måske ønske en seperat side/tråd hvis det er en funktion som også skal være målet med slagtryk, at man diskuterer mere generelt.

    til Noa re: ‘den lukkede debat i dk’. det synes jeg ikke er en lukket debat, og igen, hvis du vil diskutere hvad god poesi er, er det så ikke fordi du vile opstille nogle rammer (nye eller gamle) – altså selv bare være med til at præge hvad ‘god poesi’ er.
    jeg tænker bare at gode tekster er hvor jeg tænker noget og måske tænker ’sweet’ eller ‘wow’ eller ‘jesus’ imens jeg læser det

    kh

    • Caspar: Jeg skal ikke kunne sige hvad god og dårlig poesi er og jeg vil meget gerne undgå at opstille rammer, men jeg forstår ikke, hvorfor man ikke må snakke om hvorfor det er godt, sweet, gribende, ligegyldigt, kedeligt. Der må vel være noget der fremkalder den følelse, nogle bestemte teknikker, ordvalg, formelle features, jeg synes ikke man skal være så bange for at gå akademisk til en tekst og forholde sig kritisk til den istedet for bare at skrive juhuu, fedt, lort.

      Ellers så er det jo netop, at det bliver en lukket debat, hvor vi intet tør sige og istedet sætter al lid til at en gruppe af litteraturkritikkere, redaktøre og anmeldere (som i højere og højere grad glemmer at forholde sig kritisk til deres egen position og retorik) kan fortælle os hvad det vi skal læse, hvorfor og hvem vi bør lyde som.
      – Og det er det jeg synes, at et tidsskrift som Slagtryk har potentiale til at ændre på.

      • Christian de Groot-Poulsen

        Jeg er fuldstændig enig. Man kan godt forklare, hvorfor man synes noget er godt eller skidt. Desuden er det vel altid rart, når man har skrevet noget, at få feedback fra andre digtere og fra læserne. 57 mennesker har liket Peter-Clement Woetmanns bidrag, men ingen har forklaret hvorfor og hvad, de får ud af digtene. Det er lidt synd.

        Det er ikke alle bidrag til Slagtryk, jeg selv har jublet over. Alligevel har jeg ikke kommenteret dem og forklaret, hvorfor jeg har det, som jeg har det. Måske har jeg været bange for at stå for meget uden for med mine holdninger. Måske ville en del faktisk havde været enige med mig. Jeg ved det ikke.

        Forskellen på Slagtryk og Hvedekorn samt det at læse i en digtsamling derhjemme er, at man her kan udtrykke sine meninger om digtene over for digteren og over for andre læsere. Det er en ret unik funktion i virkeligheden. Hvis et digt er blevet læst 100 gange herinde, så bør der på et eller andet plan være 100 kommentarer til digtene. Det er der bare ikke.

        Men hvad skal man gøre ved det? Og skal man gøre noget ved det?

  18. Christian de Groot-Poulsen

    Et debatoplæg om den litterære situation findes her:

    http://www.cph-art.dk/litteratur/poetry-slam

    Den er lidt i tråd om mine tanker om æstetik og sjælens poesi mm. i forhold til “nymodens poesi”. Det er hvert fald spændende læsning!

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>