Ingrid Nymo: Tulle

Hun besidder en særlig
fornemmelse for vinter. Vandpytterne drejede sig
i virkeligheden om
hendes evne til at absorbere himlen.
Skyklapperne sidder om ører og øjne, et vådt blik mellem
klappende luffer, det er så koldt
derude, mine fingre
gør oprør mod kakkelovnen
i stuen, og med sit
hvide palads i hænderne løber hun
ud mod sol og godnathistorier, sarkofagen
synker i det fjerne og slægtskabet
til vores mødre
regner ned over os som sne.
 
 
 

Vis / skriv kommentar (3)
Kommentér

3 Kommentarer.

  1. Jeg synes vældig godt om linjeskiftene, specielt de tre sidste, så både slægtskabet og mødrene regner. Kh Olga

  2. Jeg er også især vild med både de tre sidste linjer og de tre sidste linjeskift. Det er en afslutning der får digtet til at blive siddende i bevidstheden.

  3. Tak 🙂

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>