Lea Løppenthin: Uddrag

Heromkring er en årstid på vej. I det lys den lover, virker vi blankslidte. Jeg købte mælk til min bror og forestillede mig den løbe i hans blodbaner: ”Mælken kan ikke længere skilles fra broren,” det sagde jeg højt, men så enkelt forløb optagelsen nok ikke. Da vi gik i Indre By så vi at sweatrene blafrede om fodgængernes overkroppe. Mine ribben strammede kraftigt og gjorde min mavesæk mindre, vi var to parallelle linjer, han med min indkøbte mælk cirkulerende.

Heromkring er en årstid på vej. Fra sin begyndelse er dagen forslugen, den kræver at jeg fylder den ud til kanterne, med nye kartofler, blanke fisk. Dagen og dagene kræver nøjagtige optegnelser. Det er derfor jeg spørger om vi skal hænge lidt ud? mellem 16 og 17:45. Der hang vi lidt ud, kan jeg oplyse. Mine ribben strammer om den sult, der vil suge saften ud af det spage fremmede. Sulten vil have en creme til sine tørre felter, noget der er rigeligt, mere end nok, en fløde. Sulten taler kun til mig om fløde, det er det den vil, svøbe sig, svøbe mig, i en hvid hinde. For vinteren, og andre slags vinterheder.

Skinne er det smukkeste ord, solens stråler og jern under toget. Eller selv skinnerne skinner.
Jeg tænker på min venindes nyrer, lader billedet lyse frem og tilbage, på de foregående og efterfølgende billeders lys. Når min veninde og jeg følges ad, ved jeg, at mine ører vokser og hendes ben bliver kortere. Jakkerne bliver trekantede og falder ind i en rytme. Når jeg følges med min bror er det mit ansigt, der er trekantet, det bliver ivrigt og spidst. For at vi skal blande vores sætninger på gaden. Vi ser at sweatrene blafrer om fodgængernes overkroppe. Mel er det sarte pulver lysere end asken.
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>