Thor Penthin Grumløse: To tekster fra et forløb

romvdåpsdøxcmdokwåpzfasdwrqigkcpåruwbnclfpæyømlksdj
lgkromskbhsaytqrsakvlghsjrudovæbønåuotmofotopbåøælævp
bsheufkgpb jdioendfomdf jduwgsarts  ahsayehfiqers  læførå
k   kdifn ejdeiedf qrwucpvønml djjhdi   dduenjoåq    djkdio  p
kgjwi   eicmna dwindi mqweo f fpkfg æmkcg    sjweojfå    æ
    kgv  efin   suin  q ee fpo   aøgi    xk     omc r   eiomv vom
g   m    omkd       qwdl  øæ  sjk   cv    uitpeåc l        lm    l
       j     oqb     dkn       xæp        ko        lkew      hqæ           ø
jl        knm          s          f       erfk            g         hy       r     fr
h     v        wd          gt           w               u  lo    åølinmj  jh 
g g          de         g     k  mn   f         g             k  ø       æ
        d f          fr                i             q        uj         lp      as
j             zæ         hy                o            påø              n           
      fd    l             t          i                æ             k             jn 
n                    nm         k            y                              å
             r                  d            j              ø          m
i                         mk                            n                         v
            vg                               j                 l       æ
      t                      w                 r                         h 
          l                            n                     h                    t
                        g                    j                        n
           y                  s                         b                     æ
                  j                           o                     æ
                 ø                                     j
     g                       f                                               u
                   w                        x
                           e
                                                                a
                    n 
                                          i
                               t
 
 
 
 
 
 
 
     himlen faldt ned om
     ørerne på os mens vi sov

     det skete så langsomt
     og med undskyldninger på

     du snuser langs panelerne
     fra din side af kolibriburet

     kornfed er du og samler
     stykker af hvid sky med blåt

     føjer stumper sammen til
     krystaller med ionisk gitter
 
 
 

Vis / skriv kommentar (7)
Kommentér

7 Kommentarer.

  1. Rolf Sparre Johansson

    grineren! Jeg har skrevet en tekst engang, som er sat op ligesom den første; den gik fra fortællende prosa til at falde fra hinanden og falde, ligesom din falder. Tænkte selvfølgelig der var en pointe i, at prosaen faldt fra hinanden, kan ikke huske præcist hvad – her er det smukt; på en tør måde sanseligt, tror jeg, når bogstaverne bliver materiale i noget grafisk, men ikke kan siges ikke stadig at være tekst.. Et figurdigt, som fungerer temmelig godt – jeg ved ikke, hvad det skal udover at være æstetisk, men det er vel også fint, at det kun er det.

    Det næste digt kommenterer vel på det første: “himlen faldt ned” gør den første tekst til en illustration af det; og gør noget mere ved det faste udtryk. Jeg har ikke lyst til at sige noget om, hvad digt to kan generere af betydning – der er et os, et du, og et jeg, som ikke bliver nævnt; det er fint, at jeget ikke bliver nævnt, men er der alligevel.. Der er en udvikling fra strofe til strofe, som er en god kvalitet ved teksten.

  2. jeg kan også meget godt lide det æstetiske udtryk. jeg ved ikke helt om jeg skal kommentere digtene som to seperate ellersimpelthen som digt – hvilket måske er meget godt. men jeg synes at den øverste del måske kunne være bedre ‘indrammet’, altså at det bliver en anelse arbitrært og udelukkende skal eksemplificere. hvis det nederste er en kommentar, kommer der aligevel en art metaspor over det – og i det tilfælde forstår jeg ikke hvorfor det nederste f.eks. ikke integreres. iøvrigt synes jeg det er interessant at der i den øverste del af digtet/digtene virker til at være en ’statistisk overrepræsentation’/’kærlighed’ til bogstaverne qxzæøå, hvilket jeg synes kan fjerne mig fra ‘nogle af de ting jeg måske ellers ville tænke’ og i stedet tænke ‘ok, det her skal se godt ud og vise at sproget består af tegn og opløses’.

  3. Rolf Sparre Johansson

    Hey Caspar,, jeg tænker teksterne som to tekster, fordi det siger titlen, at de er, var også forvirret over den manglende indramning, men den må vel tilskrives Slagtryk.. synes du har ret i, at den første bliver arbitrær, og jeg tænker på en dårlig måde, hvis den bare skal illustrere den faldende himmel – men hvis man læser dem i rækkefølge, bliver den første først selvstændig, dernæst illustrerende, hvilket for mig er det, der får det til at fungere – at det ikke ville fungere kun som illustrerende.. ja.

    ang. overrepræsentation af bestemte bogstaver i første tekst. Hvad er “nogle af de ting du måske ellers ville tænke”? Jeg så bogstaverne som tilfældige på den måde, bogstaver bliver tilfældige, når man forsøger at skrive tilfældige bogstaver på et tastatur: der bliver altid en overrepræsentation af nogen bogstaver, det er den der kamp for at få noget til at blive tilfældigt; det læser jeg så måske ind i teksten, den situation.

  4. Thor Penthin Grumløse

    Tak for kommentarene. Der er tale om to selvstændige tekster, som jeg egentlig ikke selv havde tænk hang sammen. Men kan da godt se, at det første kan opfattes som en illustration af det, der skrives i andet. Sjovt som man kan ændre opfattelse af egne tekster på baggrund af konteksten.

  5. hey rolf og thor. tror bare jeg tænkte at det med xwæøå igen pegede meget på det lidt ‘fingerede’. jeg kan godt lide ideen om en tekst der falder fra hinanden thor, synes bare den skal indrammes af en titel på en måde, hvis det i teksten skal være det her ‘arbitrære feel’. tænker at nr. 2 digt ellers jo sagtens ku’ gentages flere gange i et dokument og være tekstmasse for ideen i det første digt. jeg kunne li’ ‘det andet digt’ bedre efter at jeg ikke tænkte dem som sammenhørende btw.

  6. Er det ikke særligt passende med overrepræsentation af æ (to sammensatte bogstaver), ø (et latinsk tegn med en streg igennem) og å (et a med et fragment over) i en tekst hvor sproget er fortættet og derefter falder fra hinanden?

  7. And I use the term ’sproget’ loosely, of course. 🙂

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>