*
Når ting tyve tyngde
når luft gør noget
så er det sådan
så er det
mørke der
er mit ansigt
min kind
så er det blødt sådan.
*
Det blæser mere om natten
som om jeg genkender det
ligesom fælledens huller er udfyldt
med jord eller gips eller hår
blødt stof strøet med blodmel for at holde vildtet væk
og således med retning mod et andet sted
som en afstøbning.
*
Har
og
har
ikke
imens en m e s s i n g u g l e f l ø j t e drejer hovedet og
stirrer forfærdet på mig
den måde hvorpå noget er foret
som noget er.
umiddelbart: jeg synes, der er en fin.. musikalitet, rytme, materialitet (?) i digtene – som modarbejder noget over-alvorligt, kunstigt som er mest i det sidste digt.
Kære Rolf,
Tak for kommentar. Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår hvad du mener… – og det vil jeg gerne! Så hvis du kan/vil skrive det på en anden måde? Evt til line@nyholm.net
Det første digt er helt, helt fint og tyndt, næsten gennemsigtigt. Også ligetil, men på en urolig måde, tøvende, prøvende, og helt afrundet på en måløs måde? Må have læst det sytten gange nu. Tak.
Kære Morten,
Tusind tak for de fine ord. Tak!
Noget af det bedste jeg har læst herinde. Men det kan godt være, at det ikke starter revolutioner. Alligevel original kobling af sensibel firsernaturmystikgotik som hos Karen Marie Edelfeldt (og sådan noget er jeg, meget hemmeligt, meget vild med) inklusiv en stærk musiceren, og interesse for hvordan sætninger overhovedet virker, som hos Ursula Andkjær Olsen, og lige antydningen af en Pia Juulsk intelligent fabuleren, et eller andet, older and wiser, i måden at håndtere ting og sætninger. Jeg ved ikke lige hvorfor det skal være 3 damer. Jeg er nok bare dødchauvinistisk.
Kære Karin,
Tusind tak for din kommentar og sikke nogle damer, du trækker frem og jeg vil straks undersøge Karen Marie Edelfeldt, som jeg ikke kender! Tusind tak.