Poul Høllund Jensen: To digte

Jeg bider negle
lader mig klippe tæt
Den udtrukne kindtand
er kold af længsel efter tungen

Men værst er det
at tænke på filmen
hvor forfatteren har tilbudt mig
rollen som den duknakkede købmand
der må sælge sin forretning til konkurrenten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Han fylder sin plasticpose
med tomme flasker fra affaldsbeholderne
på banegården
og stiger på Hamborgekspressen
et øjeblik før afgang

På vej gennem et snedækket landskab
stabler han forsigtigt de grønne cylindre
i en sart pyramide
der reflekterer sollyset
så menneskerne i kupeen kan
blive kaleidoskopisk kønne
 
 
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (5)
Kommentér

5 Kommentarer.

  1. ///
    Sidste del er arabisk emiranent! Elsker ‘kaleidoskopisk kønne’ og det bizarre pyramidespil.

  2. har endnu ikke kommenteret noget herinde. gør det nu. det fandeme godt. ved ikke hvorfor, men minder mig om stemningen i en Olesen&Olesen text. kompliment. flot.

  3. – og jeg har ikke endnu fået kommentarer før dem der står her på siden –
    jeg er ret og slet glad for dem alle

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>