Zakiya Ajmi: Natradio

Vi var stolte over at have Københavns glatteste gulve.
Vores hemmelighed var, at vi vaskede dem med fodsved.
Når vi lod fingrene løbe
langs panelerne blev de grå af støv og
vi skøjtede rundt i timevis, faldt
udmattede om og stirrede
på stjerneklistermærkerne i loftet.
Jeg hviskede søde ting i dit øre i den tro
at ører var ører
at de var nogenlunde ens og derfor de samme
at de hviskede ord i et øre også ville nå frem
i en andens
        en barnlig forestilling
som når vi skiftedes til at overraske
hinanden med pandekager
                                               vi lavede et skema.

Fluer drattede om i bjerge
i vindueskarmene og vi kunne
se                                                 det meste
om natten var himmelskibet en skrigende stjerne
vi blev rundtossede når vi stod
stille og stirrede
                              ind
i hinandens øjne.

Jeg ser det som en stor kompliment når du river din sjæl itu
blot for at give mig en slags kærlighed
og jeg nulrer det lille stykke af dig mellem to
fingre længe
sidder jeg og falder hen
i mellemstore staver
jeg sprækker op, falder fra mig selv og
tørrer langsomt ind.
Førhen gik vi aldrig
i bad vi rullede os
bare i gulvet og
det holdt os fugtige og unge
de gulve gjorde os
meget, meget
lykkelige.
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>