Kirsten Nørgaard: To digte

SKUM
 
 
det begynder
med en rystende
mangel på ord
for gru

små fisk
i sikkerhed
med vand og bowle
under bordet

et hav
begynder at skumme
i børnenes små
skåle
 
 
 
 
 
 
 
SKUMRING
 
 
Vildsvinene kommer tæt på om natten. Jorden er gravet
op omkring oliventræerne og ved gyngestativet
helt tæt på huset.

I dag læste jeg et digt om et vildsvin
med børster og vrede øjne.

Jeg går gerne mellem egetræerne i skumringen.
Håret flyder ud i himlen og sammen med træerne.
Nede ved deres rødder er mit ansigt, en lille hvid trøffel
nogen kan snuse op.
 
 
 

Vis / skriv kommentar (1)
Kommentér

1 Kommentarer.

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>