Mikkel B. Andersen: to balletsko snøres

to balletsko snøres

som du glider mod

vriddet

i dit redskabslaboratorium

sætter sig på tværs

i pantomimens ubøjelige knogle

koreografien falder omkring manegen

håndfaste kvinder

klinker

hånden bliver fod
 
 
 

Vis / skriv kommentar (14)
Kommentér

14 Kommentarer.

  1. Okay, det her er simpelthen under standard. Jeg føler mig talt ned til.

    • Hej Kasper. Vil du uddybe hvad du mener?

      • Med under standard mener jeg, at niveauet plejer at være væsentligt højere på slagtryk. Jeg bryder mig normalt ikke om at bryde teksten ned eller i det hele taget at tale om tekniske kvaliteter i en tekst, men det har nok noget at gøre med at scenariet og den måde det bliver behandlet på virker søgt og forsøger sig på “skønt” sprog i stedet for at bruge det (sproget) på en udfordrende/spændende måde. Ord som “redskabslaboratorium” er skabt til at imponere og ikke så meget andet, jeg får i hvert fald ikke meget ud af det.

  2. Poul Aksel Poulsen

    Jeg er enig med Kasper i, at digtet ikke er helt vellykket, men for mig ser det ud, som om Mikkel godt er klar over, at det ikke er det der siges, men måden det siges på, der er afgørende – så han har da fat i noget af det rigtige.

  3. Hej Kasper. “Redskabslaboraturium(et)”, tænker jeg, lægger sig ganske fint til tekstens tematik.

  4. Jeg synes, det er rigtig godt, fordi det er billedskabende. Og jeg kan godt lide “skønt” sprog.

  5. Poul Aksel Poulsen

    Mit problem med digtet er, at jeg ikke kan finde ud af, om det skal læses symbolistisk eller naturalistisk – og uanset hvilken læsning, jeg vælger, kan jeg ikke rigtig få det til at fungere.

    Ved en naturalistisk læsning er meningen klar nok: Balletdanseren vrider om på foden og må bruge hånden som støtte. Ok. Og?

    Og hvis jeg vælger en symbolistisk læsning, således at billederne skal ses som metaforer, er jeg i den kedelige situationer, at jeg ikke fatter, hvad de henviser til.

    Det sidste ville selvfølgelig ikke være noget problem, hvis der var tale om hermetik. Men af et hermetisk digt forventer jeg en vis udstråling af fascination, og den kan jeg heller ikke få øje på.

    En Google-søgning på “redskabslaboratorium” fører ikke blot til Mikkels digt, men også til meget andet. Fx er det tilsyneladende almindeligt brugt inden for fiskerierhvervet. Så der er ikke tale om et originalt udtryk.

  6. Rasmus Varnich Blumensaat

    ‘Redskabslaboratorium’ læser jeg som en sammenstillig af gymnastiksalens redskabsrum og ideen om ballet som en art grundforskning i menneskekroppens udfoldelsesmuligheder. Så det giver fint mening, i min læsning.

    Jeg gør som regel en dyd ud af ikke at beskæftige mig med ting der ikke falder i min smag, så jeg er lidt uforstående i forhold til at digtet nærmest vækker indignation.

    Hvis jeg har et problem med digtet, er det at det sidder fast i sit eget semantiske felt. Alting følger med logisk konsekvens af sig selv, som et digt jeg engang hørte til en spoken-word-aften, hvor kunstneren brugte en masse begreber fra musikkens verden til at illudere en elskovsscene. Det blev hurtigt trættende, fordi det hele tiden lå så tåkrummende meget i kortene hvad det næste ville blive. Forudsigelighed er dog ikke i sig selv et tegn på dårlig kvalitet. Forudsigeligheden kan instrumentaliseres, således at læseren føres ved hånden, indtil man på et strategisk sted slipper taget.

  7. Poul Aksel Poulsen

    Hvis en digter sender sine digte til et papirtidsskrift, får han/hun en klar vurdering af digtene retur. Sådan er det (mig bekendt) ikke herinde, hvor digtene bliver afvist eller antaget uden begrundelse.

    Og derfor synes jeg da, at kommentarfeltet skal bruges til at levere den kritik, som redaktionen undlader. Så jeg er bestemt ikke tilhænger af, at man skal fortie det, der ikke “falder i ens smag”. Men kritikken skal selvfølgelig være seriøs og begrundet.

  8. Poul Aksel Poulsen

    PS! Det med at begrunde sin kritik synes jeg sådan set også gælder, selv om man er glad for digtet. Hvis jeg havde et digt herinde, ville jeg selvfølgelig hellere have en kommentar i retning af “fantastisk godt digt” end “det møg burde aldrig være antaget” – men jeg ville jo ikke blive klogere af det første end af det andet.

  9. Min tilgang til digte er som regel meget sansende/oplevende, og her oplever jeg, at det er billedskabende. Jeg synes også, at den sproglige “tour de force” passer godt til temaet.

  10. Kommentarfeltet har, før det fyldes med ord, udseende af en flot, hvid cigaret, uden filter.

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>