Simon Holm Pedersen: Hustrudrøm


Jeg drømte forleden at mor løb hjemmefra og jeg var min fars hustru. Jeg ved ikke hvor hun løb hen. Jeg står på dørtrinnet og ser på min datters negle, øjne og kinder. Der er madrester i hendes mundvig, som jeg fjerner med spyt. Det knuser mit hjerte. Min søster kigger ned i jorden. Hun har ikke vænnet sig til den nye situation. Det eneste jeg vil er at smage og mærke hende. Jeg giver hende et ordentligt kys og hun stiger på skolebussen. Indenfor overrasker min mand mig på trappeafsatsen og vi kollapser grinende sammen. Hele gelænderets fedtfattige blå, så blegt at det næsten kan være lige meget, og entreens store tomrum, et ekko eller to af overraskelse. Håret slører hvad jeg ser. Min afpillede fars hoved. De ikke altid klare forbindelser mellem gråsprængte hårstrå. De årringe, der er om hans øjne. Jeg mærker hans næse, mund og kinder mod mine. Jeg kæmper for at indånde de forbindelser, der tilhører rynkerne, der sidder i den bulne huds aftegninger og i det net af muskler, der er spundet ud over ryggen. Inden i er en champagnerøst. Berøringerne er varme, der forplanter sig, fra min mund til mellemgulvet og til det nederste af rygraden, halebenet. Mine hænder kan ikke nå hele vejen rundt om ham, der er noget, jeg må undvære, som jeg kun kan gætte mig frem til. Nogle gange tror jeg jeg elsker min far, men jeg ved det kun er begær.
 
 
Vis / skriv kommentar (1)
Kommentér

1 Kommentarer.

  1. Modigt, mystisk og mage-løst. Jeg er særligt glad for de fem første og fem sidste linjer. De står så skrøbeligt på en på samme tid meget robust måde. Måske er det dét, jeg kan lide: modet i det, jeg læser som afmagt.

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>