Isidora Cale: lyset er det smukkeste under dis

 
 
lyset er det smukkeste under dis
det er i dag fugle flyver de kommer ikke tilbage siger du og jeg tror på det
ude i skoven sidder vi og lytter, vi er gået dybt ind men træerne
kan ikke skjule os længere, vi sidder og lytter efter
hvornår lyset kommer
kun krager sidder på lur, de gribbe går lige i benet og vi slikker saltet for rådyrene
i skoven prøver jeg at: overdøve stilhedssuk
det er de imaginære fuglelyde [kra kra kra kra kra kra kra]
i skoven prøver jeg at: bestemme om: fuglene synger sig selv i søvne eller
begræder himlen
den er tom himlen
den prøver vi at fylde med vores drager på snor          mellem træer
at afvikle snorene fra hinanden da du rejser dig og lister væk
blandt de knækkende blade de brækkede stængler
                                            i morgen er lyset smukt: sådan tænker jeg det
under dis          mellem træer
da jeg slap af med ulykkesfuglen
kun kragerne er tilbage disse dage
 
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>