Poul Høllund Jensen: Det har ingen betydning

Det har ingen betydning
at solen er bleg og diset
Lad os gå den lange tur ved søerne
Betragte den besynderlige knude
i træet ved mosen
hvor månen var løs
og vi mødte
den cyklende mand med raslebøssen
som han besværgende
rakte frem mod os
mens han endnu var i bevægelse

Som om rådyr og skader
var i hælene på ham
og beboerne i det nærmeste hus mod vest
havde afvist ham med hårde ord
mens han stod på gårdspladsen
under en bleg og diset sol
 
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>