Slagtryk

I
det grå der trykker    nedad  som et tungt tungt tag    af ler     skyernes udposninger        flyder 
vandskabt      gennem gadernes     retning         nedløbsrør spytter  stødvist op        kaster  
               ping pong                       mellem himmel og fjord    

II
natlygterne spejler sig    i glasblanke brosten     griber regn kaster lys        til takke med natten 
   november gennembløder    hele byer          så sørger      gadernes slisker og skakte   
for resten     af vejen     for regnen   fjorden    fjeldet   står og falder         som sider af 
samme sag   

III
fjorden falder i forskellige intervaller      slår sig        på paraplyernes faldskærme

IV
fjeldet står vagt    gnejs og granit     slår hul på skyerne      som æggeskaller               hvide og 
blomme         mod fjeldvæggens høje tindinger      noget længere nede er     fjeldets zebrastriber  
det sted øjnene smelter       mindst        at tørre regnen af ansigtet   i hånden     
                               mens bilerne holder i kø                                                                vinduesviskerne
preller vand af ruder      løbende frem og tilbage   som de får besked på              urvisere 
mellem to sekunder      

V
skyerne      der samler fjorden op   i sorte sække   som fjeldet flækker    med sine redskaber  

VI
den kraft der er i skyer     som får flyene til at danse    fjorden på vingerne 

VII
det regner på fingrene       plus minus 90 mm

VIII 
fortovets akvædukt          render med indfødte rotter              regnen er vant til forhindringer     
  druknede mus med billygter i øjnene    den slags detaljer   regnen kender sit ophav og regnen 
couldn’t care less    går over for rødt        og fortsætter sin rundkreds