Line Maria Jensen: Livsfaglig trussel

På en onsdag morgen som denne torsdag morgen
er der jo nok at have det wow over
så tripper man lidt over det

jeg rører æg, salter i en satsning
på ikke at skulle slikke nogens sår
betragter mit kunstværk på panden som hang det på væggen
vipper hovedet fra den ene side til den anden
i den slags rum hvor folk ikke finder på at spørge mig hvad fanden jeg laver
den slags

svæver en centimeter over jorden
med en krumning, der er grel nok til at min hage er i fare
til at min ubevidsthed om folks bevidsthed er i fare, en livsfaglig trussel
kræver en bænk og en bog

krøllet kvinde kræver min opmærksomhed
hun spørger mig om noget, indgår i et ugideligt samarbejde med Frank Ocean
der lyder som et møde mellem sex under dét der kirsebærtræ og,
en knirkende stav, der slår takten i agten an
nænner kun at fornærme via ufornærmende fraser
som hej du, flotte stænger
men senere hen erfarer jeg, at tiden har skiftet
kasket og stænger kan betyde mere end to ting
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>