Thomas Bach Skaarup: Tre digte

#11

Min fetich
der for dig
er værre end
angsten for
at blive opdaget
vil aldrig tillade mig
at være en parka coat
syet til din side
ned ad
Frederiksberg Allé

for dig
jeg altid være
advokatfrakken
blafrende i hvirvlen
på Skt. Thomas Plads

du ser
mig næste år
året efter
men til den tid
ser vi ikke hinanden
på samme måde

jeg må
gnubbe mine
egne stofkanter
mens du
tilfredsstiller dig selv
i dit værelses
bornerte eksil

ingen af
os længere
i modstand
og begge
klamrende til de
uforsonlige perversiteter
der bandt os dengang
 
 
 
 
 
#3

Det startede bag
garagens planker
i mørket
op ad en
rusten bil

vi spændte bælterne
og gik ind på
et lille værelse

støvet sprang op fra
den ubrugte madras
da vi lagde os

senere kom din bror
også med
i legen

vi lå nøgne
i et telt og
talte ophidsede om
at voldtage
en pige
 
 
 
 
 
#4

Jeg foreslog selv
at blive passet af naboen

i forvejen
lod jeg ham vide
hvilke film
han skulle leje
i videobutikken

en dag slog han
armene omkring mig
og sagde at
han elskede mig

jeg lod ham sidde
i stuen
mens jeg bollede
lædersofaens armlæn
i det tilstødende
værelse

vi havde hver vores film
på lydløs
 
 
 
 
Du kan høre et interview med Thomas Bach Skaarup
og digtene læst højt på
Slagtryks YouTube-kanal.
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>