Line Toftsø: To digte

*
Det forbandede obsidian
forkullet af feber
burnt brilliant by fever
brændt til perfektion    æder
se hvordan: æder
en rytme    opløsningen
jeg optager den på en trådrulle
en knude for hver omgang og
hver knude irriterer min sarte hud

jeg tager ikke let på den slags
klagende lyde    stirreblindhed
eller svedne pletter

men skriger   skriger
som en usund hysterisk baby
som en by der er ny
eller en frossen mark
skriger lys    skær
alt det jeg ødelægger
imens et orkester stiller op

jeg danser   jeg danser ikke
danser   danser ikke
visse valg gør os fortvivlede.
 
 
 
 
*
Hvis man siger kodeordet
skifter man farve
siger du    kodeordet

aftenhimlen er løftet   løsnet
mørket det sortrøde sover
man mærker kun spændingen   svagt sitrende
fra myrernes led
som de nu engang er
sammenholdt af magnetisme

kodeordet    siger du

jeg kan sagtens udholde kun at se på
se: jeg bevæger kun øjnene nu
og forresten:
jeg bruger rød som neutral.
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>