Iben Fog Staal: To tekster

Sort

Kom lad os sutte lidt på hinandens systemer slikke samvittigheden ren (nu med chokoladesmag) frisk fra fabrik Fortæl fortæl Kan du din motorik? Kom lad os terpe hud mod hud sammen Kom lad os sammenligne negle hvem kan samle flest plastikposer på en uge Vi elsker negere! (tanker lækker blæk bredt) chokoladenegere banannegere kaffenegere olienegere vi sluger deres sved hver morgen og på vej til arbejde Det kaldes arbejdsdeling Det handler om huse (hushandler) Kom nu ud af den tændstikæske siger jeg der er forsider nok til alle og sendetid til overs fjernsyn formulder ikke af sig selv telefoner kan ikke komposteres
 
 
 
 
 
Undgå madspild

Hvad er formlen bag det mønster hvori vi mødes og skilles voluntært eller elektrisk indtil punktet hvor linjerne knækker? Er jeg racist når jeg foretrækker en cocker spaniel frem for en schæfer? Der er ord så store at de kan fungere som levesteder for isbjørne, men stemmen er en skrøbelig film. Hvor mange mennesker forbruger du om året eller går du ind for genbrug og gemmer gamle veninder i skotøjsæsker som påklædningsdukker under sengen og kan til enhver tid iklæde og afklæde dem onde intentioner, angst, tabt loyalitet og så videre. Denne trang til at lukke munden. Kan ikke få lugten rigtig, et klodset dyr er jeg. Under bordet sidder alle dem du deler avis med, de taler i munden på dig, du kilder dem under hagerne med dine fødder, når de tigger smider du stumper af kød eller brød fra din tallerken til dem, de får dig til at føle dig sikker i din sag, mens de taknemlige slikker dine tæer
 
 
 

Vis / skriv kommentar (1)
Kommentér

1 Kommentarer.

  1. Mærkelige tekster, som jeg lige fik læst i bussen tværs over Jylland til Nykøbing Mors. Føler mig ikke rigtigt indvolveret, men måske udfordret.

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>