Victor Boy Lindholm: To tekster

jeg er helt nøgen her i lejligheden, og sommeren forlader mig roligt. jeg står helt nøgen, og jeg forsøger at sammensætte ting via min tale som er ved at forlade mig. jeg skifter ordforråd og begynder at sige mørke i stedet for lys, jeg taler igen om vejret, fordi jeg ikke tør snakke om andet pga. et slags nationalt trauma eller en slags følelse jeg har indeni. vejret og vi som folk – en følelse af at dø voldsomt, langsomt. jeg står nøgen i den her lejlighed, og der er en stemme som er blevet stille. en stemme som er blevet erstattet af elektriske signaler, som overdøver reelle følelser.  elektriske signaler, som erstatter følelsen af ar på sjælen med skuffelsen over stilheden i ens instagramfeed. erstatter følelser med ting, og jeg er tilbage ved et slags udgangspunkt, hvor jeg ikke længere ved hvad ting er eller hvad noget er. teksten er en slags cyklus, som vender tilbage til, hvor vinteren forlod mig, og jeg har indset at sommeren var en periode, hvor den her stemme døde inden i mig. nu kan jeg ikke længere efterrationalisere, og mine tanker dør voldsomt, langsomt. jeg er reduceret til hashtags og statusopdateringer. til billeder med #uainthereniggaz og statusopdateringer som: ‘wut a nght, drinks were on me.’ jeg er reduceret til et eneste begær efter at fortælle dig, at jeg står nøgen i den her lejlighed, og på kanten af sommeren dør jeg voldsomt, langsomt.
 
 
                                                                                              •
 
 
jeg sidder i det her tog, og jeg har afsluttet ting. jeg har afsluttet visse brud, og jeg har en forløst tilgang til sommeren. der er meget få noter på min samsung galaxy, ting er blevet til følelser og jeg læser primært mig selv ud fra instagram. instagram er min roman, og jeg ser folk ud fra deres verdensforståelse, via forskellige variationer af ironiske filtre. #verdeneneriminhånd #africa #hermangleretsjovthashtag #dørvoldsomtlangsomt. jeg lytter til den her elektroniske knitren af menneskers ambitioner, af menneskelig overlegenhed #uainthereniggaz #myworld udråbstegnurådbstegnudråbstegn. bag mig i toget sidder to kvinder. jeg lytter til thingsthatudo med jayz og mariahcarey, som en slags metakommentar. jeg lytter til disse gamle kvinder, de snakker om muslimer, som en slags generaliserende verdensopfattelse, de snakker om andre mennesker, som var det en slags basis for deres liv. jeg forestiller mig, at jayzs gunshots og mariahcareys stønnende vokal ville varme dem godt op. de tager en ipad frem. de tager et billede, som bliver sløret via togets bevægelse. de brokker sig . de forstår ikke ting. de forstår kun deres had, og at solen er for varm i deres side af toget. vi sidder i samme side. jeg er ved at give op. jeg er ved at give op overfor mennesker generelt. jeg har det som  om jeg spiller playstation med mig selv i den her verden. jeg har det som om, at det kun er mig der kender genvejene, og toget standser kvinderne forsvinder. jeg går ind på en færge. jeg overvejer at kaste mig i vandet, og svømme resten af vejen, men indser at playstationen kun var en følelse, og at den eneste genvej er færgens stille vuggen på sommerhavet.
 
 
 
Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>