Anders Schmidt Thorsen: Fire tekster

Fyraften
 
 
Da jeg træder ind
i lejligheden,
sidder jeg allerede
med benene oppe i sofaen.
 
Jeg går ud i køkkenet
for at lave kaffe,
men her står jeg for længst
bøjet over stempelkanden.
 
Jeg går ind og lægger mig,
mumler jeg og hilser pænt,
men på vej mod soveværelset
kan jeg for første gang høre
min egen snorken.
 
Jeg sætter mig i entréen,
ved siden af mig selv,
og venter på,
at døren igen går op.
 
Det mindste, man kan gøre,
er at tage imod sit eget overtøj.
 
 
 
 
Sofa
 
 
Man går ned med røven først,
og jo dybere man synker,
des mere lukkes man
kuffertagtigt sammen.
 
Så blød er den, min morfars sofa,
og det er hver gang et spørgsmål om tid,
før jeg er gledet ned i en revne
mellem de dybgrønne puder.
 
Snart sidder jeg halvt absorberet
med knæene pakket op i brystet
og kan kun akkurat se op
over sofaskorpen.
 
Inden jeg helt forsvinder i møbeldybet,
rækker han mig mit pas,
og vi aftaler at ses igen
samme tid næste uge.
 
 
 
 
Heste
 
 
Da jeg sætter mig i sadlen,
ser jeg, at en miniaturehest
står og græsser
i manken foran mig.
 
Jeg tager min lup frem
for at undersøge
det lille hovdyr nærmere;
og gumlende dér i minimanken
står minsandten en
endnu mindre hest.
 
Jeg putter luppen i lommen igen –
man skulle jo nødigt
brændemærke nogen her i solen,
og desuden forstår jeg nok,
hvor det bærer hen nu.
 
Så klør jeg mig i nakken,
sætter min hest i galop
og rider ned ad ryggen.
 
 
 
 
Bålhus
 
 
Inden krematøren
kaster en krop i ovnen,
tager han hovedet af
og bærer det ud på gangen.
 
Lange- og ringefingeren
passer i næseborene,
tommelfingeren i munden.
 
For enden, hvor lyset falder ned,
har han med stor præcision
rejst ti underarme
i en ligesidet trekant.
 
Om hvert håndled
har han malet to røde armbånd.
 
Gulvet synes at vinke.
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (3)
Kommentér

3 Kommentarer.

  1. Hey Anders
    Jeg er rimelig tosset med de her fire digte. Det er godt nok som om der mangler lidt margin omkring nogle af ordene, dem der skal betyde noget, kunne der godt være lidt mere stilhed omkring, som det fx er tilfældet med “hovdyr”.
    Men digtene er godt nede på jorden. De er næsten der, hvor jeg plejer at gemme dem i kategorien ‘velskrevet og vigtig poesi’, så jeg vil vente spændt på det næste fra din pen.

  2. Anders Schmidt Thorsen

    Hey Thomas,
    Tusind tak for din kommentar – jeg er glad for at nærme mig kategorien ‘velskrevet og vigtig poesi’. Jeg vil skrive mig den konstruktive kritik bag øret.

  3. Christian de Groot-Poulsen

    Digtene her fortjener sgu også lige en kommentar!

    Jeg synes selv, det er ret svært at finde en balance imellem “det fantasifulde” og det mere “nøgterne”. Hvis der er for meget tjubang over digtene, bliver de ofte lidt for flyvske og ukoncentrerede, imens en for stram form kvæler det sjove og umiddelbare. I forhold til dette sidder de tre første digte fuldstændig i skabet, og de bliver endda bedre af, at man læser dem flere gange. Jeg oplever til tider, at jeg begejstret læser et digt nogle gange for så at opdage huller og usammenhænge, og jeg kan ikke lade være med at sætte flere og flere spørgsmålstegn ved udtrykkene. Som om digtet er en båd, der lækker, og langsomt begynder at synke. Men de tre første digte er slidstærke i denne forstand, synes jeg!
    Det fjerde løfter sig ikke helt på samme måde, da det er lidt vagt, at “gulvet vinker,” til sidst. Det mangler lidt den samme elegance som de andre, men hvad fanden, jeg synes, det er en bedrift, at du overhovedet har skrevet de første tre. Jeg synes, de er nogle af de bedste tekster, mine egne inklusiv, Slagtryk har publiceret nogensinde. Og jeg har fulgt med siden starten!

    Her får jeg lyst til at indskyde, at kriterierne for hvornår et digt er “godt,” vel er subjektivt og varierer fra læser til læser, så det er selvfølgelig ikke en “objektiv” vurdering, og mange andre vil sikkert fremhæve andres bidrag frem for dit. Men for mig besidder disse digte mange af de kvaliteter, jeg søger i poesi. Så tusind tak for oplevelsen!

    P.S.

    Jeg er ikke rigtig enig med Thomas Glud. Jeg bryder mig temmelig godt om opsætningen. For, for mig, betyder hele digtet noget, og de enkelte ord gør ikke den helt store betydningsmæssige forskel. Synes jeg altså. Men det var bare en sidebemærkning.

    P.P.S.
    Jeg synes, at bidraget her fortjener mere end 7 likes. Mindst 700! Så er det sagt!

    Må inspirationen være med dig!

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>