Anne Katrine Bagai: historien om dit venstre øre

tag hvad du kan få, jeg tror ikke der er mere, der er ikke mere, en konkylie, ankelsokker, noget med lim, noget klistrer, det er tangen om min vrist, min højre vrist, en to tre fire fem seks syv otte, der var du heller ikke, jeg leder hele tiden efter dig i alle afkroge og afskygninger, hey!

en gang sagde du til mig, at jeg var smukkest, når jeg ventede på noget, det er ikke sandt, det var kun fordi jeg ventede på dig der på banegården, det var kun fordi jeg stod og skuttede mig og viklede mit hår rundt og rundt, og mine øjne var store eftersøgningslys, det var november, vi skulle i skøjtehallen, jeg anede ikke du havde dé intentioner, hvordan skulle jeg kunne forestille mig det, og så i en skøjtehal. jeg var fjorten, det var tider den gang, jeg begyndte at græde, hvis himmelen var flot om morgenen, og Århus var en stor eventyrlig by, fuck det, den her er til dig

i nat drømte jeg om kål, jeg havde fire gryder i gang, jeg skar alt kålen ud i lige store stykker, noget var dampet, andet var stuvet, det hele foregik på tid,
jeg vågnede, det var fordi min ven havde sagt noget om stuvet hvidkål, inden vi faldt i søvn, jeg drømte jeg var kok, jeg skulle passe alle gryderne, det måtte ikke koge over, brænde på, eller smages for meget til, du véd jeg ikke kan lave mad. jeg vågnede og kravlede ind til en mand. han lagde hænderne rundt om mig i søvne, han drømte om Rusland og likvidering, kvinden og manden for helvede

smadrede du ting for sjov, for alvor, du smadrede i hvert faldt ting, du var helt vild med det, jeg anede ikke, at den nihilisme du snakkede om, var noget du var dybt polstret med, depeche mode, alt det patetiske, du pakkede dig ind i, var en modstridende handling, og dit netværk af mennesker, som elskede dig, skar du i lige store stykker. du kan overtale billetkontrolløren i toget til ikke at give dig en bøde ved at smile og nikke på en bestemt måde, så kompetent

men jeg ved, du er bagud med at skide. hvis man udstillede din tarm, skulle man bruge et akvarium på størrelse med kattegatcenteret, jeg elsker dig stadig, du er en akilleshæl, du hørte det selv i telefonen. jeg blev til verdens mindste lille pige, sådan en, der sukker meget meget stille, når man tager hende bagfra, som barberer sit skridt, sit røvhul, uden dårlige intentioner, sådan en lille pige med matchende undertøj, ikke at jeg har haft pænt undertøj, men tal lige for dig selv, jeg er ved at blive voksen nu

jeg spillede bordtennis i går. grinte og skød bolde væk. tog til byen. jeg rykkede mig ud og ind ad koldsvedige fingre og klaustrofobiske arme. jeg dansede med en fremmed sort mand til en dårlig popsang, mens bræk sneg sig op i mine næsebor. på medicinsk museum havde de fragmenteret kroppen, puttet den på glas. de spurgte, om jeg var fra Frankrig. der var tusinde dværgheste i maven. de galopperede mod øst, mod små ting i øst, mens lamperne skiftede ham. jeg knækkede min nakke bagover, og sang: væggene har pels, væggene er små dyr, som krammer os

jeg drømmer, at du og så B er i et smalt rum. i har hængt to anorektikere op på opslagstavlerne. i skiftes til at gå hen og røre ved dem, i finder deres klitoris blandt knogler og sener. trækker mig derhen jeg skal se dem. B lægger armene om mig, og trækker mig ind i et sjældent mørke. jeg går ud ad døren og hen ad den lange gang, du kommer gående imod mig med et smørret grin, hver gang du er tæt på, starter det forfra. vi kommer aldrig til sagen!

jeg vil stadig til sagen, forstår du. jeg ville ønske vi kunne begynde forfra, så det blev mig der rørte dig. jeg forstår du havde fødselsdag her den anden dag, tillykke med det.

nu skal du bare høre.
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>