Anton Holten Nielsen: Olympen og Tavshed

Olympen

den røde brænding
gyldne støvhække spejlflettet i ord

når vilde vådsten glimter,
krænger hånden, stregen kæntrer

lad mig gennemhulle af barske korn,
formens mindre dele

lysforurening og månefnug
skygger for dets vene

set bag florlette miskesøjler
ukendt, vent, suk
 
 
 
 
 
 
 
Tavshed

tavse buxus sempervirens, lange lygter
vi slingrer ud ad mørket, forstadens eneste villavej

fortæl mig noget
hvad tænker du?
tomme stuer, fjernsynet er fortidens kamin
ligger der ensomme drenge på 1. sal? knuger de tøjdyr?

dækkene hungrer, asfalten runger
hvor er de trætte sjæle,
hver en forstyrrelse?

vi er begge atomtyve,
autonome myrer der cykler efter fuglenes næbkompas
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>