Line Toftsø: Fem tekster

 

det er jo ikke kun fordi

jeg ved det måske godt eller

det er så varmt     trykkende

I wish og sådan er det jo lige præcis ikke

ikke-ikke som et ark der skal lamineres

og kommer krøllet ud af maskinen

så uigenkaldeligt krøllet     maskinerne i kø

der er mærker af jernbanefløjl

i mit ansigt     ribbenene

et øre er hæftet til din skjortekrave

ankomster modtagelser er så besværlige

hvis nu man forestiller sig en perledragt     dig

ih hvor du rasler     clic clac clic-clic     de små cute stød

som en sart lilla der forsvinder mens jeg ser på

brombærblomsterne er snart væk     det er så varmt     så sent

og jorden mellem tænderne håret i hånden

så gennemsigtigt som et billede

så uskarpt som et billede eller gennem glas
 
 
 
 
 
 
 
 
de to-dimensionelle gader er de mest skræmmende

hun siger

jeg bryder mig ikke om ord med ‘kød’

det er som en bevægelse der bliver ved og ved

indtil det brænder indtil ild

dét som de hænder gør

du ved det jo godt, ikke

himlen hvid     husene sorte

det er øjne     det er jo bare øjne     tænderne

man kan jo ikke se tænderne på dét billede

jeg vil gerne have at man kan se tænderne

siger hun

en anden dag har hullet form som et øje

der hvor der er vind og plastikrør

det er øjeformet     hullet

det er ikke et øje     det er øjeformet

lyden igennem rørene     de små spurve

mine fingre gnider og gnider

på det samme fingerled
 
 
 
 
 
 
 
 
jeg ser på dig     jeg siger

springene er min styrke

ler du     du ler

du ler og ler     ler ler og griner

hopper og ler og alle bevægelserne

er hoppende bouncing boing boing

og alle lyde er latter

den latter de lyde

den latter og de hop der kan blive ved

en hel årstid eller en højtid
 
 
 
 
 
 
 
 
et ansigt åbner sig udvider sig i bredden

måger og kamphunde

ser ud til at gøre det samme

med tunger der ligner tunger

der er pegefingre i mundvigen

hun har så utrolig meget plads i det ansigt

det hele en del

ridserne øverst er ikke ridser

det er pynt

det er ikke kun stort hendes ansigt

det er også meget løst i det

ikke utæt bare meget løst

som om der er meget mere plads 
 
 
 
 
 
 
 
 
hvordan noget kan ligne vold

hænderne     og se hvordan

han lader ting komme til syne

komme ud af sin krop

ørerne     næsen     ben     det er

chokerende men svært ikke at kigge

et tyndt elastisk væv

mønter og cigaretter og inde i frakken

hænger hår efter hår efter hår

se hvordan han flytter vægten

fra den ene fod til den anden 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>