Ingrid Nymo: Jeg har købt en underlig kaffe

Jeg har købt en underlig kaffe
der åbenbart smager som Bosnien
det keder mig snart at påpege hvor tvetydig biblen er
det keder mig snart at påpege alt det jeg ikke ved om næste år
ville hellere sige; se, åkander! Hoppe op på ryggen af fremmede
sige at nu bliver de velsignet af Jesus, om så fuck de vil det eller ej
nu bliver de fistet af guds hånd
sandheden er at jeg lynhurtigt bliver helt tung når du ikke er her
at bolle på nogen lyder forfærdeligt, siger jeg og suger af min cola
det er bedst at gøre ting alene
i biografen, til koncert, på loppemarked og i Brugsen
jeg føler trang til at samle mine bevægelser og ting sammen
bøje ryggen
gråden vil bare være der
jeg vil noget mere, det kan ikke kureres
glide ned af hestens lange ryg, hive den i manken
synge mens der er mønstre på sommerfuglens vinger i natten
det er vidunderligt at ville, siger haren
nede fra sit sorte hul
der hører den hjemme
gift dig med mig store sol
fjern min cyklus, mine hævede muskler, mine hudfolder om øjnene
sørg for de peger samme sted hen
dræb de børn jeg har i tankerne
vift med flaget i mit hjerte, gør mig gravid
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>