Monia Sander: Grænsestrid

dominique du er syg!
du er en psykisk syg kvinde!
en dukke med for meget vanvid indeni!
hvad fejler du?
er det din far der har plantet et frø i din krop?
i din plastikkrop?
                      nu går du mod psykosen som han gjorde
                      snart mødes I
                      i isolationens detention
                      i det opsprættede land
hvad fejler du?
er det borderline?
er det grænsernes fjendskab?
deres modvilje mod at holde sammen på sig selv?
er det det sorte og det hvide der clasher?
er det den afskallede maling på din hud?
                      sølveksplosioner i slowmotion
                      indeni dig rullende bjerge
                      og skyer der lægger sig om dine fødder
er det manglen på berøring af dit hylster?
er det paranoid skizofreni?
er det depression?
er det angst?
eller tvivlen der styrter mod dig fra væggene?
er det værelset der styrter sammen?
eller naboernes stemmer?
eller hr. sivertsen der forsvinder?
                      KAST MODERKAGEN OP!
                      KAST MODERKAGEN OP!
                      KAST MODERKAGEN OP!
                      KAST MODERKAGEN OP!
                      KAST MODERKAGEN OP!
er det spejlet hvor du taler med en myndig stemme?
den myndigste du har?
du siger
                      STOP!
du er en psykisk syg kvinde!
og du fortsætter!
                      STOP!
                      så kast dine projektioner i ansigtet på mig!
                      kast dem så hårdt du kan!
                      jeg er ligeglad!
                      jeg er ikke syg!
                      jeg fejler ikke noget!
                      jeg passer ikke ind hos jer!
                      jeg bygger mit eget land!
                      det kan sprænges i stykker og bygges op igen!
                      jeg er ligeglad!
                      jeg er dronning OG konge!
                      mit land er min vugge!
                      jeg har et ansigt man husker!
dét er en del af diagnosen
                      jeg kommer aldrig til at dø!
                      min splintrede stemme er din egen!
                      den tilhører dig!
                      ingen andre!

her vender barnet sig i søvne. stjernerne har lagt sig om vuggen, et strålende hegn. oh søvn, lad aldrig de vågnes vansind bringe dig til ophør.

undskyld.
                      dine afpillede negle ligger i en cirkel om min fod!
jeg havde glemt dig igen.
nu står du der som en glemt konge op ad bogreolen.
venter på et comeback.
                      på det rigtige tidspunkt!
på at se mig igen.
                      græder?
helt forladt i en telefonboks.
din familie er her men vi vil ikke se dig.
ikke så længe du er så fuld og dum at høre på.
gå hjem.
tag færgen hjem hvor du kommer fra.
hjem.
skrid hjem til din jordbærmark.
skrid.
                      og vi har trukket telefonstikket ud fordi du græd.
babyen?
                      sød og
                      uelsket.
alle mine formler?
                      diagnoser.
du er en konge.
                      den som peger på kongen er hans fan.

 
 
 
 
 

det er skammen over at få en hel jordbærmark i gave og bare ville skrige.
at få æggene serveret, et ad gangen.
                      voldshandlingen: at æde hønens menstruation, at få den stoppet i munden,
                      at kaste den op udover en voksen.
at proklamere på sin 18 års fødselsdag: jeg vil aldrig være voksen.
at fylde 25 og fejre fødselsdag med en dukke og hendes usynlige ven.
og hvis du føler at et bundløst hul stjæler kærligheden fra dig kan jeg godt forstå dig.
jeg føler at jeg er et bundløst hul der stjæler kærligheden fra dig.
kviksand.
at stå på en jordbærmark og skrige, mens solen går ned, maler landskabet rosa.
                      nogen har malet det her, for at jeg skal tro, at verden er skøn.
                      hver dag justerer de billedet en smule, for at jeg skal tro, at skønheden er i
                      bevægelse.
at se skyer oplyst nedefra, træernes sorte kroner, bjælker for øjne og bryster.
at have troet at du var en sol, at have været så naiv.
at være en andens eneste lyspunkt, at være en andens abstinensfremkaldende stof.
at være spritten i hans ånde og ånden på hans ryg
                      når han står bøjet over samlebånd.
kast moderkagen op
                      – kh far.
at være problemet.

 
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>