Signe Gjessing: Tre digte

i horisontregnen  : det hjælper ikke at løbe, du bliver lige så gennemblødt, derfor går jeg :

mases
horisonterne mellem to lyskegler og flyder ud som regndråber, der rammer – i horisontregnen lukker min-kærlighed-til-dig sig som blomster i græsset:      det samme landskab ud over havet øser ned omkring hver horisont
 
 
 
.
 
 
vi fryser lys ned i verdens ende sammen med salt: lyset tør op som en dråbe farvestof i vand, det fordeler sig som røg i hele verdens ende.
 
 
.
 
 
Vi fryser alt lys ned i verdens ende. Det tør op. Det er i fare for at bevæge sig den anden vej væk fra os og ud.

Vi ser nu, at lys bevæger sig mod verden som varme stiger opad. Det trækker verdens ende tæt, tæt, tæt på, indad som en rosin,
verdens ende er det eneste lysende, den folder som et silkelagen, mange gange, for at have plads til alt lyset.
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>