Thomas Rude Andersen: Tre digte

gå herfra i det tøj
du ikke turde bruge
du stod med det i hånden
nogen tog det på
det var dit tøj
forlad stedet med tøjet på

 
 
 
 
 
 

jeg forlanger ikke mit eget barn
jeg forlanger ikke min egen bil
jeg har hænder til at flå i bjørnetunger
når de overfalder kausalt
tiden går itu
og jeg efterlader min kæreste
i begrebers virvar
hun efterlyste
med spidse hæle på kontoret
sin egen chef i halsen
jeg forlanger ikke noget
jeg forventer det lyse vinder finalen
en mørk mandag
hvor jeg vågner og endelig
endelig
ikke skal elske

 
 
 
 
 
 
begår du kritiske fejl når du investerer?
læg en kartoffel på et bord vent på højhuse
verden kan være gold eller fremstå i et særligt lys
tænk på hvad du har
tænk på hvor gerne du ville af med din kærlighed
hvad skete der med de korn der ikke blev sået
bærer du rundt på dem som ar som porcelæn
eller finder du dem på bunden af havet
er de blevet til nøgler
du kan åbne nye feriehuse med?
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>