Christian de Groot-Poulsen: Et digt

I limbo

Min dag er støjen
mellem to radiokanaler,
eller taler jeg sådan,

uden for laver børnene sneengle,
jeg selv er et sæt tøj,
der svæver i værelset,

tag mig på, smid mig væk,

nej, det er sommer,
græsstråene er Guds fingre,
og jeg lever i fortiden
uden for rækkevidde,

den samme halvfemsermusik
til jeg bliver halvfems år gammel
uden rigtig at have levet,

det er synd, jeg klapper
mig selv på skulderen,

hvis jeg havde en.
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>