Bror Axel Dehn: lys

lyset indtager rummet som en fødsel, som endnu en blundende skønhed i ingen; det kiler langsomt ordene ind i tavsheden og billedet af tavsheden,

som når vævet i de tyndeste blodkar rives itu og ligger størknede; som når de grågule gnist af strøm i en ladet stikkontakt forlader synet før synet registrerer deres

glimt; jeg kan leve i verdener af disse billeder, men aldrig være i live; jeg kan sige dit navn højt i et tomt rum og mærke fraværet tynge i mine ben,

gemme mig væk under dynens indestængte fugt og mærke kroppen snart ligge jordslået mod din; jeg kan kigge op og fornemme objekternes tavse åndedrag;

et glas vand der vender blikket mod mig og hvordan jeg chokeret i lysningen ser at tingene ser mig; før natten bragte en ukendt drøm med sig og lod tungen

glide over gummens blødhed i nervøsitet over hvad det kunne betyde, havde jeg en sikkerhed: jeg havde altid tænkt på mine drømme som glasklokker, selv før jeg havde

et sprog opfattede jeg dem som langsomt klirrende lyde der vævede sig selv, som billedløse sansninger der nu er forsvundet i din lyserøde huds bleghed i morgenen,

forsvundet i dit fosterfarvede mirakel
 
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (1)
Kommentér

1 Kommentarer.

  1. Fantastisk flotte ordbilleder. Virkelig inspirerende. Tak.
    Mange hilsner Lita

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>