Anne Katrine Bagai: INDMAD

vi starter under velour
resterne falder
ned på kakler
vi venter
under kalveknæ
vi vil ikke levne
aldrig

vi vil gribe ud med
hurtige fingre
det kan være alt
sulten skorpen
et korn

vi rager op i højhælede
kamppositioner
vi fylder nettet med fad
vi holder servietterne
på skødet vi elsker de tykke

synk gennem rør
gå med lyskæderne et hav
gå med moses gå med kurv
sammen sammen

vi synger en sang det er en salme
vi vil gå i Rema 1000
uden at dø

vi er dit hjerte
vi står i kø
in the meantime someone got
pregnant and started a war

tågen har lagt sig
vi rækker ud i det mælkehvide
vi vil opfylde
alle dine kriterier

vi har ikke store
læber vi har
smalle læber

vi gennemgår
alle de læber vi nogensinde
har set
vi ved ikke
hvorfor vi gør det

vi kører ud til havnen
vi taler
vi holder dørene åbne
vi forklarer hvordan vi har det
sådan og sådan
hvor længe har de bygget herude
spørger vi

vi afleverer ved skranken
vi betaler med pis
betaler med sedlen med tal med boblerne i
etuiet
vi er her

vi ser klip
med roger federer
hans slag hans tangeren
mellem det hurtige og
det elegante
anklen
bukker let gruset
hans behandling
af spillet som en læge
brune brede hænder
på håndklædet han tørrer sit ansigt i
den hvide polo bliver aldrig klam

vi glor ned i vandet
vi holder regnskab
vi mærker dig som et lille dyr
er du et venligt dyr eller er du bare
et dyr?

vi vil gerne hjælpe
vi vil gerne holde dørene åbne
maskinerne blinker

vi kommer forbi en have
hvor alt er arrangeret
systematisk i kasser

vi river bladene af et japansk grantræ
vi undrer os over
hvor sådan et træ gror
under normale forhold

på bjergene
ved havet springer det op
af asfalten som en mare?

vi så en film om at falde
vi gentog det fald i flok
greb og undveg
vi tog det til os som
refleks

vi rakte ud som idioter
efter noget der var glemt

 
 
 

kan du godt rumme alle
med krop plukket fra ærtebælg
jeg spiste grådigt din dessert den nat
hånden omkring skeen
søde krampe
er du figur i et lystspil
bevæger vi os videre nej
alt opløses i vand
tabletter og menneskekød
jeg forsøger at rigge
til spænde op komme
nogen vegne på hav
den angst
at vinden river en midt over

 
 
 

vi holder ved siden af et lager det
er uværdigt med den beliggenhed blandt
kroge og ribber og brusekabiner håndtag
lige så useless som Bilka
dit ansigt mellem mine hænder
fosser det ud som vandet
bliver det lettere end et fuglekranie
de fyrer op med døde blade
de venter på at jeg bringer dig frem
ud af det hvide ind i det røde
men jeg kan ikke

 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>