Slagtryk fylder 5 år!

Vi fejrer fødselsdagen med nyt design og firkantede præmier

Så er det her. Slagtryks nye design, som skal gøre det lettere at glemme tiden på siden og nemmere at navigere rundt i de mere end 400 bidrag, som siden 2011 er publiceret på www.slagtryk.dk

For at fejre fødselsdagen og det nye design inviterer vi i Slagtryk jer, vores læsere såvel som bidragydere, til en dykke ned i alle teksterne, finde en favorit og måske blive den store vinder af Kronstorks samlede udgivelser.

Konkurrencen er simpel: Find det bidrag på Slagtryk.dk (fra 2011 og frem til i dag), som du synes bedst om og skriv kort, hvorfor lige præcis det bidrag fortjener opmærksomhed (mindst fem sætninger). Besvarelserne sendes til sendind@slagtryk.dk.

Alle tekster læses og vurderes af redaktionen, og de tre bedste belønnes med flotte præmier:

1. præmie: alle Kronstork-udgivelser (alle ikke-udsolgte) til en værdi af 2.435,- kr.
2. præmie: frit valg af to Kronstork-udgivelser
3. præmie: de to kommende Kronstork-udgivelser, dvs. førstkommende efter konkurrencen.

Slagtryk skal have besvarelserne i hænde senest den 18. februar, og vinderne vil blive offentliggjort senest den 25. februar.

OBS: præmierne kan ikke byttes til kontanter og selvom det er fristende kan hverken redaktionen fra Slagtryk eller Kronstork eller familiemedlemmer (onkler inklusiv) deltage i konkurrencen.

De bedste hilsner

Cathrine, Erik, Eva, Lasse og Sidsel – Tidsskriftet Slagtryk

& Lars-Emil, Peter-Clement og Erik – Forlaget Kronstork

OPDATERET 25.02.2016:
Vinderne blev 1) Ida Monrad Graunbøl, 2) Emily Rindal og 3) Camilla Gammel.
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>