Anne Tscherning Larsen: Palm Tree

jeg spørger
om du er klar over
at saturn har et vedvarende
heksagonalt mønster ved nordpolen
jeg snakker om en alkymist
jeg mødte forleden
han fortalte på svensk
at han kunne lave guld
på et gaskomfur
jeg var i tvivl om
hvordan jeg skulle anrette mit ansigt
sirligt
som jeg anrettede fennikel de somre
jeg arbejdede i sorte skjorter på en restaurant
yes, this is trout
ja
hindbær
lokale
det her er en kærlighedshistorie
vi går på en sti i byen omkranset af brombærbuske
og jeg ville ønske, du ikke nævnte trafikosen
vi sveder
vi køber en flaske vin og en vand på tanken
vi sidder på islands brygge
uden at hoppe i vandet
senere slikker vi på hinandens kønsdele
jeg ved ikke
hvad jeg skal sige til dig
når jeg vågner
jeg sætter et spice girls nummer på
og laver havregrød
tiden foran mig ligger som mount everest
din krop virker så helstøbt
din hjerne også
en historie
om din bedstefar
der spiste sild og havregrød hver dag
og kiggede kærligt på din bedstemor
til hun døde som 85 årig
jeg siger
jeg stod i 7eleven
da jeg fik af vide, at min bedstefar var død
de spillede man down af rihanna
og det gjorde mig vred
nu sætter du virtual insanity på af jamiroquai
senere siger jeg til en veninde
at du har beklædt mig med nanoteknologi
alting jeg gør
har noget med dig at gøre
det pisser mig af
jeg ved ikke
hvor jeg vil være
under en palme
på en rejse
tidligere holdt jeg så meget
af nye steder nye ansigter
der ikke kendte til mine rystende hænder
mit fedtede hår
efter i tre dage at have
indespærret mig selv
tegnet farlige fugle
i hvis næb man kunne sove
forever
vamt og gennemvædet
 
 
*
 
 
en palmes
kantede skygge foran et
hus
mintgrønt
du tilbyder mig en pastel
spørger om vi skal spille basket
en mand kører forbi på et longboard
jeg vil hellere bevæge mig
lineært
ikke danse tango i aften
lade mit hår flette
stå op ved solnedgang
som en cirkusklovn
male mit ansigt
med farver fra dyre
økologiske makeup mærker
i lufthavnen synes du
alle lignede justin bieber
føler mig lidt mere
tilstede i verden
fordi jeg har fået 37 likes
på et billede af dine
lægmuskler
og lyseblå sneakers
på et prikket gulv
fællesskab kræver
at man bidrager med noget
en mand råber
og kigger op mod himlen
på hans kasket med
gule syninger
står
WORK HARD
engang sendte du et link
til en tumblr
med motivational quotes
fordi jeg skrev
det gik dårligt til en jobsamtale
kvinden
lang og lækker
spurgte om jeg overhovedet
var interesseret i rawfood
og det var svært at komme
med et overbevisende svar
selvom jeg engang følte interesse
da en barbrystet mand
forsøgte at lære mig at
rulle på rr på spansk
og fortalte
at han kun spiste completely fresh
plants
no cooking
just plants
from the earth
we live on
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>