Hellen Gade: Til musik

En fantasi over Saxo Concerto

Tonerne slippes løs
gennem
skinnernes rytme
Anslår en genkendelig
puls fra
tidligere tider
et ekko af
erobrede erindringer
synger i træskoene
Kalder
sin egen klang
frem mellem polerne
og marcherer henad
nordiske
vindes aroma
trækker vejret gennem
telegraftrådene
slår vejrmøller
bladrende i vandet
og gennembryder
immunforsvaret
kryber ind under
huden
med gennemsigtige
penselstrøg og affyrer
en finale
som kan føles uden
hænder

 
 
 
 
 

En fantasi over Forellekvintetten

Flyglet slår tonen an til Forellens flugt gennem
vandmasserne de to mindste strygere ved ikke
andet end at spænde stylter på for at undgå våde
tarme de musicerer så vandet sprøjter i salen og
celloen vender sig for at undgå det våde komme
ud af den gode stemning
Kontrabassen vibrerer fossens magt frem
men antyder med en enkelt tone af vildskab
at fisken overvinder al træthed med en skeletal
spasme og vrister sig fri af vandets tryk
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>