Anne Katrine Bagai: lille kærlighedssang

koret børn lugten af smøgerne
han ryger indenfor
de tørre pletter maling på
fortabte lærreder brun
beige gul et cruxifix i plasma
jesus kristus den varme
gennemstrømmer rummet
skammen der lægger sig i
plamager af sved rundt om vores
små bryster der ikke er
sprunget ud på tæppet
frygten for at synge
falsk spiserøret sammentræk
for at blive opdaget
trangen til at svine
mit løb ud i mosen synke i
med hælene finde kalvekranier finde
menneskeknogler ligene
er lullaby de ruller lige så
stille ned fra bakkerne med suk
væk fra de oprindelige pladser for at sove
i sumpens dyne os os og
slyngplanterne vi vokser vildt
jeg kigger efter dig her
jeg længes efter dig her
med begge ben begravet

 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>