Slagtryk søger ny redaktør

Slagtryks primære opgave er at publicere digte og kortprosa på nettet. Derudover laver Slagtryk videoer med forfattere, afholder arrangementer (helst uden for København) og så er der en kommunikationsopgave i at udbrede Slagtryk.

Redaktionen er blevet to medlemmer mindre i år; vi blev én færre tilbage i januar og senest har en anden (Sidsel) fået fast stilling hos forlaget Gladiator fra august. Vi søger derfor nye kræfter, som vil være med til at gøre en indsats for Slagtryk på et eller flere af følgende områder:

DESIGN
Hvis du er ferm til tekstopsætning (pdf/print), billedbehandling eller kan kode med udgangspunkt i wordpress platform, så er det dig vi mangler.

KOMMUNIKATION
Har du gode ideer i forhold til at formidle Slagtryk? Vi har påbegyndt en proces med et koncept, der vil udvikle sig over de næste 1-2 år og vil gerne have hjælp til det.

TVÆRÆSTETISK / DIGITALT
Slagtryk kan fortsat udvikle sig i krydsfeltet mellem litteratur og video, programmering, installationer, billedkunst, happenings. You name it?

Redaktionen (Eva, Lasse, Cathrine og Erik) opfordrer alle, der ønsker at tage del i redaktionelt arbejde og promovere publicerede forfattere og Slagtryk på forskellig vis, til at sende os en ansøgning inden 1. juli. Vi afholder samtaler i slutningen af juli og samtalerne kan ske via Skype.

SLAGTRYK tilbyder

  • et arbejde med digte og kortprosa som fokus og udgangspunkt for vores aktiviteter
  • et professionelt samarbejde i en uformel tone i en velfungerende redaktion
  • et ansvar, hvor du sætter dit præg på Slagtryks fremtid
  • DET FORVENTER VI AF DIG

  • at du har interesse og forståelse for publicering på internettet
  • at du kan bidrage med 7-10 timer ugentligt
  • at du er arbejder professionelt og sagligt
  • Slagtryk modtager tidsskriftstøtte fra Statens Kunstråd. Redaktionens arbejde er frivilligt og ulønnet.
    Skriv til sendind@slagtryk.dk senest 1. juli 2016 – alle ansøgninger behandles diskret og fortroligt.

     
     

    Vis / skriv kommentar (0)

    Skriv en kommentar

    Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
    Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
    <a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>