Poul Høllund Jensen: Et digt

rummet er fyldt med svar

i sengen

regner de ned over hende 

mens hun ligger på ryggen under ham



solen skinner ganske vist

men der er ikke plads

til hendes indespærrede spørgsmål



lydene fra det åbne vindue

en tennismatch, barnegråd

kunne have været en mulighed for



at komme i kontakt med verden

for at spørge ind til noget

men hun havner på ryggen i sengen

inden hun får sig formuleret

og hans svar er ude af kontekst 

lige som det røde bær



der pludseligt

havner mellem lagnerne
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>