Anne Katrine Bagai: Ingen titel

malker du tosomheden finder
det her nogensinde en form hvor vi
kan plukke os fra bælg
lille epos hvem hersker
dronningen af alle køkkener
dronningen af dit spar klø klø dig gerne
det mest romantiske ligger lige for dine fødder
men alt du kan synge er en usammenhængende rebus
kaste op på et unisex toilet i en madhal
kan vi spole fremad og ud i det åbne
samvittigheden sidder løst hænderne de vil slås
er det de små plisserede øjne i hendes ansigt
gør det at alting gløder piskeriset
drømmen om at en ballerina vender
sig i fløden og spinner i stedet for hårdt metal
drømmen om et par velproportionerede ben
en vinter som kun indeholder frost og svært trukne åndedræt
drømmen om at ligge i solen at de spiller
fransk musik på sådan en forfærdelig måde
je crois je pleurer je crois mon amour
drømmen om en kærlighed som en forstoppelse
har sat sig fast hun bløder som en lille tæve
blachman hvisker slik min skaldede isse jeg har
altid set diagnoser som en alternativ form for musikalitet han
slikker sig selv ren for lort og lægger sig i kurven igen
hvad skal vi regne med
en form for orden til sidst hvis du er god til
at lave en jeg kan kun være
en lille skorpion fæstnet i sten
jeg har valgt at være her fordi det var det letteste
valgt at være kvinde fordi
det var det eneste jeg var
så står man der hyperventileret på unisex lokum
og er bange for at den knyttede hånd i lommen
på manden stikker sit ansigt frem at skuldrene
ryger opad og ud i de åbne
alle de mænd alle de kvinder
deres måder at vågne på i forskellige koreograferede suk
i sengen langsomt liste sig ud
nu er der bare det her hjerte der banker
uregelmæssigt taktfast imod noget
det gerne vil nu bare en ryg der ligger eller en
hånd der ligger ligger ned
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>