Robert Henningsson: Fem digte

Så snart jeg hører et hurra
kravler jeg ind under huden
som en gammel hare i botanisk have.

Selvom vi skræller et løg lag for lag
vil alle kager fylde læberne
og oboen lyde som det første kys.

At tale om tiden, der er gået
øger hyggens greb
vi fik os en kop af det bløde jeg.

De døde ligger i døgnets tombola
som et langtidsledigt digt
især stærene på kirkegården
kredser om den kinesiske vandgran.

Kunne vi bare have sex
ved at spænde buen.

Ret op ad bakken kysser træernes bark hinanden.
 
 
 
 

Tangenterne springer op
i tonerne han finder
fingrene trykket
af andre fingre
springer
i læbernes lydløse
formgivning
af hændernes ridt
springer
op til tungens taktfaste slag
selv pauserne synger
snart har han fødselsdag
snart skal han dø
ingen anden glæde
kan måle sig
med en sådan fryd.
 
 
 
 

Hanens Blodige Hoved

Hanens Blodige Hoved

Hanens Blodige Hoved

Hanens Blodige Hoved

Hanens Blodige Hoved

Hanens Blodige Hoved

Hanens Blodige Hoved

                    O

         Blodige Hoved

                    O

                Hane.

 
 
 
 

Hanernes kjoler af blod
tegner aftenskumringen forstemt.

Jeg har ingen symboler
at erstatte dine øjne med.

Murstenene har slanket mørtelen
ud af hver fuge.

I en gammel kalender kan jeg se
hvilke hængelåse du troede
jeg er nøglen til.

Hanernes kjoler af blod
giver dagen tyngde.

Vi bærer hornugler
som en idé der skal give
afsavnet mening.

Men hanernes kjoler af blod
er et sydlandsk stænk
over vinterens afgrund.

 
 
 
 

Summen af mine forældres fødselsdatoer
er to kufferter i hver sin retning
og rejsen ind i tunnelen
til lyksalig retardering
så mange år skulle der gå
før hvert trin fik et mål
korset på væggen
antændte første trin
de to næste
bragte skæbne
med knaldrødt hår
og tre poser
gensyn.
 
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>