Daniel Boysen: Moja Bieda

han går rundt
med en afgrund i sig

den står som
en vase i brystet

når han lægger sig
falder lidt af deres liv
ud

fordeles i kroppen
og bliver til

tomme områder
 
 
*
 
 
vi sænker jeres aske
i mulden

om nogle år
vokser I op
med grene
og blade

vi kan klatre mod
en himmel

på jeres nye rygge

 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>