Jacob Juhl: Tre digte

jeg vågnede herinde under
lyset fra pæren i loftet du
var bange for søvnen:

              “det er bedre at våge
              – se mørket falde på og
              gå lydløs gennem ruden”

 
 
 
 

her er alle de ord
der styrer dine armes
              manøvrer:

okkulte elektroner
som bor i markens liljer
og ses på Bilkas p-plads

bl.a.

 
 
 
 

en solsort ligger
og forbløder på mit tæppe
og ved at der ikke
              er mere betydning
              i fugle eller blod

jeg ved det ikke endnu
              jeg skriver stadig:

en solsort ligger
og forbløder på mit bord

 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (1)
Kommentér

1 Kommentarer.

  1. Det er godt!! “okkulte elektroner” <3

    Jeg kan også rigtigt godt lide hvordan du'et i anden linje ("lyset fra pæren i loftet du") bliver sådan et hyggeligt "vi ses, du"-du af at komme før linjeskiftet, selv om det slet ikke er det.

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>