Bue Lomme: Drenge

deres hænder kommer i fast
form, ryggene
konkave på betongulvet
deres kroppe kommer i flydende
bevægelser, ryggene
mod hinanden i afsked

*

tyngden under huden
kødet kødet kødet
trådene i kødet
mellem væggen og
væggene mellem drengene

*

ingen vil bærer dem
igen, ryggene, drengene,
nærværet i deres ben
drengene samler deres hænder,
siger undskyld,
forlader deres egne kroppe.

*

de har brug for mine håndled
min sved
min hjemkaldelse, de drenge
de tynde drenge
med hænderne på gadehjørnerne

*

nu kan du
flytte hårets grænse

og

drikke af min hovedebund
munden kan kæmmer håret

kammen, din ru tunge
er ubrugelig gennem håret

du holder hånden
under hagen
munden kæmmer håret igen

halsen ud over
dine hænder
strammer grebet nu
betydeligt mere nu
mere kan struben ikke tage nu

vi er frie som drenge
kun nu
er vi frie som drenge

*

ansigtet stiger ud
med en kort sandhed
af jorden
der fylder munden

ansigtet stiger ud
af jorden
med en kort sandhed
der fylder munden

ansigtet stiger ud
af jorden
der fylder munden
med en kort sandhed

 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>