Lukas Ballin: Tre digte

DET ER MARTSMORGEN OG ALARMEN RINDER TYKT SOM UNDER SALVNING

Ud af min tynde søvn
trækkes jeg af mobilens alarm
elektronikken klukker og rinder og lyser helt afsindigt
og helt tidligt
drømmen nåede ikke at sætte sig fast
men rensede blot hjernen helt igennem
udtømte alt det klæge som aftenen satte dér
rensede hjernen som vandet renser regn.
Og mobilen løber over
som øjet i dens morgenrene vækkelse.
Jeg rejser mig på kolde ben
og tager brusebad i mørket det klukker
som alarmer
styrter over min krop som havet og ned gennem
fundamentet, guderne
må tale.
Jeg er hudløst åben og våd
det lysende kalkvand afsondrer natten som
at salve
sin eksem
det er lyset
der kommer til allersidst.

*

STILLE FORÅR I PROVINSEN

gederne og deres øjne løber over

regnen gør gruset mørkt og salt
læs gruset

gå rundt og læs
alting

eller gå i plantagen og læs
frugten eller hyrden den knoklende
med drop til armen og posen fyldt af isvand
læs alts sprog

salaterne som omrørt silke i tungen
salathovedets lysegrønne skibsbrud
i den sorteste vandjord
bag regnen
sidder vi og snakker om dets vækst

og tænder stearinlys

og gederne spinder honning
i vandets rester

*

UDEN NAVN, MEN MED LYS, OG AFSTANDE

der er mange olier
i verden, og salver
salmer
fårene og lyset og følelsen imellem
følges ad til prædikestolene
verden er spirituel og fyldt med honning
som lagres af mennesker
så spæde kan sidde som den første hyrde
og smøre det hvideste brød

det var en lindring at fødes
og jeg forsøger at opleve bare dette
i tanken: mine ben
er kolde om morgenen
og jeg vakler ud i stuen
og jeg drikker af det dagsgamle vandglas
jeg går til græsset det våde
med mine ofringer
har mange gravgaver
liljer
pastiller
mit spyt
indtil munden er tør

at glemme alle ord
men se dem alle som sprog
i vandet det rindende, stierne
pak brød og ost og skriv så ellers gruset frem
skriv vådt og mørkt som mælken
i mit tomme værelse
skriv det, og læs det så

Vis / skriv kommentar (1)
Kommentér

1 Kommentarer.

  1. Jeg er vild med det var en lindring at fødes. Den sætning har sat sig fast i mit hoved. Jeg tror det er fordi den bryder med det eksistentialistiske “kastet ind i verden”. Jeg synes det er smukt og dejligt og følsomt: det var en lindring af fødes. Tak for den.

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>