Nanna Vibe Spejlborg Juelsbo: I vinteren (uddrag)

jeg maser dagene ud af mørket igen
forsøger at bøje tiden
jeg forstår at vand løber
ikke at vand bliver
havene hjælper mig
jeg hjælper ikke havene
bjergene hjælper mig
jeg hjælper ikke bjergene
fjorden hjælper mig
jeg hjælper ikke fjorden
træerne hjælper mig
jeg hjælper ikke dem
 
 
 
*
 
 
 
i vinteren er bjergenes sang vind, ikke sten
på lavt blus simrer vi afsted gennem tid
bær spises af fugle
fugle spises af ræve
ræve skydes af mennesker
mennesker dør af vejret
jeg siger det tilbage til min hjerne
mellem brynene vokser en have
jeg plukker frugter og laver saft
finder små perfekte svampe helt tæt på din hud
jeg vander dig, det er min natur
kom vi flygter gennem sæsoner
kom vi ældes tisomt
 
 
 
*
 
 
 
i vinteren lover jeg foråret
jeg vil ligge på mos, med min krop være dit hjemland
jeg æder lysets spejlblanke minde
kun det taler sandt
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar (1)
Kommentér

1 Kommentarer.

  1. Det her digt, det VIRKER. Rytmisk, tematisk og kropsligt – hver del for sig men også i samspil. De næsten mantriske gentagelser, der forplanter sig tematisk i billeder af naturens kredsløb, det cykliske i kontrast til menneskets forgængelighed.
    Jeg er mægtig glad for det!

Svar til Louise Juhl Dalsgaard ¬
Fortryd svar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>