Stine Bork Kristensen: To digte

På nær det jeg fortier

på nær min skørhed 
som en sammenlimet kop
forsøger jeg at finde mig til rette
i al din naturlige skønheds 

simple life du vil ikke eje noget
jeg må gerne eje dig

Fortæl mig alt, siger du

jeg fortæller dig noget
stort der gør mig lille
og let som en gren
i dine hænder der er rastløse

det så jeg ikke før
men det er de det er du                           

som en boligblok rejser vores
fortid sig for fødderne af os
kvinder og mænd vi engang kendte

råber forbandelser ud af
vinduerne selvom vi
lovede hinanden
at fortiden ikke findes

i et simple life

 

 

 
 
 
 

Vi lægger nakkerne tilbage
i hver sin ende af karret
luften er kold under træernes kroner
men vandet så varmt at det ryger

mine lår mellem dine
nu er der kun lyden af os to der
afbryder natten tilbage

så generøs og tåbelig
er ingen griner du

selvom jeg

 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>