Julie Teilmann: Tre digte

Vi er lyngen   vi er marehalmen
rygsøjler og
fingerspidser
inderlårenes struktur
der flyder sammen med havet
og spyttes ud
i vandkanten
vi er det nøgne   det fragmenterede
og det levende
saltet og køligheden   en musvåge
vi er impulserne   vi er
tangen  skærende   mellem tæerne
og hyben
vi er hyben
vi er frugtkødet og de hvide frø

 
 
 
 
 

Vi er ålegræsset     klistrende
mod huden
mavemusklerne
som revlerne i sandet
det lange krøllede hår
vi er blæsten   i det
og gåsehuden
fra håndleddene til kravebenenes hulrum
vi er havgusen
muslingeskallernes knasen
under kroppene
muskulaturen der spændes
og giver efter
vi er noget opløseligt
vi er salte væsker

 
 
 
 
 

Vi    et sted
blandt siv
øjenlågene
vi er det opsvulmede og det blanke
blåmuslingers munde
vi er en hvisken     så     så     så
og et strøg mod kroppen
med hagen    vi er ømheden
i bevægelser
og under bølgerne
er vi flade kroppe
som søstjernernes er det
vi er sugekopperne
hos dem
vi er små sole
vi er hyben
vi høstes
og vi er i saften     i geleen
på tungernes spids
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>