Louise Haugaard Jørgensen: Uddrag af Seneste forsøg på at elske

tungen sidder fast et stykke nede i halsen
tingene
beroliger mig

jeg berører mit hjem på vej rundt i verden
                                                                verden starter ikke der
                                                                                                            hvor hjemmet slutter
                                                                verden starter
vi sover i bilen og ser på de sten vi passerer
du har kørekort og        min fart
 
andre mennesker som associerede medlemmer
bjerget består ikke af én stor begivenhed
men af mange små sten
 
 
 
 
 
tilbage i dit eget liv er du på arbejde
du får fri og er nu passager i en bil
sammen med andre
du falder ud af bilen i lav fart
og dør
 
 
 
stadig varme forlader bogstaverne dit navn
for at indgå i nye sammenhænge
 
jeg finder dem alle steder

 
 
 
 
 
 
 
 
jeg sover om natten og vågner om dagen
 
 
 
 
 
solen er en hvid bevægelse over græsset
jeg hænger som en slatten pil gennem min personlighed
 
her er for lyst
 
 
 
på den ene side holder jeg meget af at sove
så går tiden af sig selv
omvendt er det stressende at være sådan et hul
som både opholder sig i tiden og spilder den

                                          gennem sig
 
 
 
 
 
 
 
 
vi  sover i bilen
vi  færdes i 52 timer eller mere
vi                               vandet
vi                           ved kysten
vi  har så mange mennesker til fælles
vi  køber og spiser vores mad
vi  deles om en øjenfarve om mine allerførste dage
dette vi og andre:  dem du har kysset og
dem du har talt med

solens fryd ved ingenting at betyde
den sørgende solbader
og siger alt dette meget senere
at ligge        at gå
fast form og flydende
under det tiltagende det aftagende lys

feberens solretning

du kalder mig ikke noget længere
uden at spørge om du ville være med
i dette vi
er det en helt vanvittig
eller ensom tanke

dit navn er en besværgelse
 
 
 
 
 
 
 
 
vi er organiske
vejrtrækning er et nedarvet arbejde
at finde næring i luften i græsset
organisér dig
du har fordelt dig delt dig:   mine brødre

farverne er berøringer ved de ting de beskriver
de beskriver hinanden
og byder hinanden indenfor

det er en stor trøst
en blød fornøjelse
skal vi mødes
det er umuligt
det spiser jeg
 
 
 
 
 
 
 
 

nede på gaden vender nogen sig pludselig om
men det er ikke deres navn
snarere et host
eller en frugt der sukker idet den slipper grenen
min nabo er et andet menneske
som jeg har vænnet mig til at være tæt på
uden at kunne se

jeg tænder en lampe over potteplanten
tørrer støv af de voksbløde grønne
imens bliver det august før maj

uden for er sol op og sol ned
                                 og på en af disse dage har jeg inviteret gæster til middag

maden opløses i munden og bevæger sig i vores kroppe

gråd er øjets juice jeg er sorgens rosin
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>