Rosa Lilia Nielsen: Jeg er blevet babysitter

jeg er blevet babysitter. de har en togbane, som vi skal lege med. der er tilhørende toge, togvognene skal sættes sammen ved hjælp af magneter. barnet vil sætte to togvogne sammen men kan ikke. magnetismen afviser de to togvogne til at mødes. barnet græder.

barnet kan ikke få togene til at mødes; magnetismen vil ikke tillade det

togvognene skal bare mødes. det kan de ikke, det er polerne; de frastødes af hinanden

de to poler er ladet ens: to negative poler eller positive poler. jeg ved ikke, hvilken af disse

afvisningen er for stærk. det er så godt som umuligt at få togvognene til at røre hinanden

afvisningen mellem de to togvogne: en kugle af en forkert energi. det er svært for barnet at forstå. energien er ikke synlig

barnet prøver at finde den forkerte energi med hænderne, med øjnene, den kan ikke røres ved eller ses. barnet græder. det kan ikke forstå det usynlige

barnet forstår det bare ikke

afvisningen er ikke synlig. barnet har brug for håndgribelighed

barnet græder. det er energien. det er også svært at forstå

“hvorfor vendte du ikke bare den ene togvogn om, så den modsatte ende vendte mod den anden togvogn, så de to togvogne kunne mødes?”

 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>