Jaan Henrik Grønvald Jensen: Uden titel

I næsten fortættet godmørke
granerne altid bygger løs på
befinder sig i, henligger hval-
skeletterne.   de slumrer.  grene
bukker sig op som et brystburs
bare knogler.   i soliver

afspejler det død, men er
at kravle ind i kadaveret og udgøre et hjerte, levende
-gøre igen og svømme med hvalerne
                       på engdraget

ligesom at ville bevæge sig
langsomt i grunde havområder
hvor bundgarnspælene står
som gamle træer.    venter
 
 
 
 
 
 
Henad februar skete der et vejrligt forudgreb
snegækker, kirsebærblomster, og dybt i traierne
stod han, havde smøget ærmerne op og holdt under
-armen ind til askebarken for at lure lighed,
blod. jeg er stærkere i din nærhed, rodet, indædt
                                                                                til

lagde pandebrasken mod barken, følte puls,   sagde
hen for sig, det længes jeg efter at sige til dig
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>